Bjarke Ingels: Selvfølgelig kan vi tegne en traditionel sportshal

Idrætsanlæg skal have mange funktioner og arkitekter som Bjarke Ingels kan give løsninger på, hvordan byrum og idrætsfaciliteter kan kombineres.
19. mar 2015
Idrætsanlæg skal have mange funktioner og arkitekter som Bjarke Ingels kan give løsninger på, hvordan byrum og idrætsfaciliteter kan kombineres.

Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her. 

En idrætshal skal ikke længere ’bare’ være en idrætshal.  Nytænkning og samarbejde mellem flere parter er vejen frem, når fremtidens idrætsanlæg skal bygges, og flest mulige danskere skal have mulighed for at dyrke idræt på såvel organiseret som uorganiseret vis. 

Det mener en række førende danske arkitekter, deriblandt den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG, som besøgte DIF Kongres 2015 i sidste uge.

Bjarke Ingels er blandt andet kendt for at tænke innovation og fysisk aktivitet ind i sine prisbelønnede bygninger. Bygningerne i BIG’s univers er vilde, grænsesøgende og ofte særdeles utraditionelle. Et eksempel er et af landets ældste forbrændingsanlæg Amagerforbrændingen, som skal genopstå i Bjarke Ingels-design med en kæmpe skibakke på taget og verdens største klatrevæg på siden.

”Nu skal vi til at vinde medaljer til Danmark ved vinter-OL,” siger Bjarke Ingels om Amager Skibakke.

Ironien er tyk, men alligevel skal man aldrig sige aldrig med Bjarke Ingels.

”Arkitektur er ligesom at lave fiktion om til fakta. Man skal begynde med at sige ’kunne det ikke være fedt at gøre sådan og sådan’, og efterfølgende handler det så ellers bare om at løse alle de uoverskuelige vanskeligheder, som opstår, når man vil gøre fri fantasi til virkelighed,” siger Bjarke Ingels. 

Traditionel sportshal
Spørgsmålet er så, om de store designtanker, der i større og mindre målestok vinder indpas i tidens arkitektur, spiller sammen med de krav, som traditionelle idrætsgrene som badminton og håndbold stiller, når fremtidige idrætsanlæg skal opføres? En håndboldkamp spilles nu engang bedst på en håndboldbane. Til den problematik siger Bjarke Ingels til DIF Opinion: 

”Selvfølgelig kan vi tegne en traditionel sportshal. Men vi har bare ikke fået muligheden for det endnu, for der er en tendens til, at det er de samme mennesker, der hver gang inviteres til den slags opgaver. Men det er klart, at hvis der var nogle, der gav os en opgave at tegne en sportshal, så ville vi gøre det på en måde, så man fik så meget idræt som muligt for pengene.”

Nye idrætstyper
Også arkitekt Rasmus B. Andersen, der er stifter af arkitektvirksomheden Active City Transformation, forsikrer idrætslivet om, at man godt kan bygge nye og utraditionelle idrætsanlæg, der både sikrer ordentlige ’arbejdsbetingelser’ for de klassiske idrætsgrene, og samtidig åbner op for nye idrætstyper. Og så handler det ifølge Rasmus B. Andersen også om at nytænke fremtidens byrum, så der generelt bliver mere plads til fysisk aktivitet.
                     
”Det er vejen frem, hvis man vil have flere til at bevæge sig,” siger Rasmus B. Andersen, som også mener, at utraditionelle partnerskaber mellem organisationer og institutioner kan bane vejen for innovative anlæg. Eksempelvis arbejder Active City Transformation lige nu på et stort projekt i Solrød Kommune, hvor kommunen, vandforsyningsanlægget og det lokale gymnasium er gået sammen om at etablere et anlæg, der både skal fungere som klassisk vandforsyningsanlæg, parkområde og en plads til fysisk aktivitet på gymnasiet.

Der var dog ikke lutter klapsalver, da Rasmus B. Andersen præsenterede sine visioner for fremtidens byrum på DIF Kongres 2015. Flere repræsentanter for foreningslivetvirkede ikke overbeviste om, at de nye tanker nødvendigvis vil give flere medlemmer til idrætten. 

”Det vækker måske nok en undren hos mig, at man ikke ser aktiviteter under en bred vifte og ikke fokuserer mere på det store billede. Alle vil selvfølgelig have lige præcis deres egen bane eller anlæg at dyrke deres idræt på, men hvorfor ikke forestille sig, at anlægget kan bruges til alt muligt andet, når man er gået hjem,” spørger Rasmus B. Andersen.

Men en basketballbane er vel en basketballbane? Du er nødt til at have nogle streger på gulvet og to kurvet, hvis du skal kunne spille en klassisk basketballkamp?

”Selvfølgelig skal der være to kurve og en lang bane, men jeg synes også, der skal være tilbud til dem, der ikke nødvendigvis gider løbe 20 meter, men som bare gerne vil stå og kaste lidt med en bold. Hvis du som idrætsgren gerne vil have nye medlemmer, er det måske der, du skal starte,” siger Rasmus B. Andersen, som tror på, at fremtidens arkitektur kan bringe de organiserede og uorganiserede idrætsdanskere endnu mere sammen – hvis de vil – til fordel for den samlede sundhed.

”Foreningerne bør se merværdien i, at der nogle, der dyrker noget, der minder om deres aktivitet, men som ikke nødvendigvis 30er medlemmer. Det er forkert at tænke, at ’det er os mod dem’.