Idræts-frikommuner er med til at vise vejen

En evaluering af DIF’s idræts-frikommuneforsøg viser, at det er nødvendigt med en stor kommunal indsats, hvis idrætsforeninger på effektiv vis skal kunne understøtte velfærdsopgaver. Det gælder især, når nye aktører skal arbejde sammen.
19. mar 2015
En evaluering af DIF’s idræts-frikommuneforsøg viser, at det er nødvendigt med en stor kommunal indsats, hvis idrætsforeninger på effektiv vis skal kunne understøtte velfærdsopgaver. Det gælder især, når nye aktører skal arbejde sammen.

Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her. 

Fra 2012 til 2014 har fem kommuner deltaget i DIF’s idræts-frikommuneforsøg. Formålet har været at afbureaukratisere den kommunale forvaltning i forhold til foreningslivet, afprøve nye løsninger og drage erfaringer, som kan videregives til andre kommuner. Konsulentfirmaet DAMVAD har nu offentliggjort sin evaluering af forsøget.              

Den viser en klar tendens til, at jo flere aktører, som er involveret i en løsning, jo lavere har succesraten været. På den ene side er det lykkedes kommunerne at mindske bureaukratiet for foreningerne med ændrede procedurer og nye digitale platforme. Det drejer sig eksempelvis om en ordning, hvor idrætsforeninger kun skal benytte en enkelt indgang til kommunen i stedet for at skulle henvende sig til flere forskellige forvaltninger.

 

På den anden side er det i mindre grad lykkes at finde nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer, som har krævet en stor grad af samarbejde mellem forskellige aktører, som foreninger og eksempelvis det lokale jobcenter.                  

”Det har vist sig, at jo flere aktører, jo højere er barren for at få det til at fungere, fordi alle skal spille på præcis samme tangent. Men det er også her, at det største potentiale ligger, og hvis kommunale forvaltninger, idrætsforeninger og andre aktører virkelig er med på den, så kan det faktisk også lykkes,” siger Brian Landbo, fra DAMVAD.

 

Trådt nye vande
I de ambitiøse tiltag i idræts-frikommuneforsøget, hvor foreninger skulle understøtte velfærdsopgaver i kommunen, har der vist sig en række faldgruber. Det er altid svært, når nye parter skal samarbejde. Der kan være en sårbarhed, når foreningens bestyrelse og dermed kontaktpersonen bliver skiftet ud. Desuden er det nødvendigt for at opnå succes, at kommunen støtter op hele vejen igennem. For mens idrætsforeningerne er gode til at lave aktiviteter, så er de knap så stærke til at organisere.                  

”Det kan ikke lykkes, hvis der ikke er nogen, der tager sig af de praktiske opgaver som at sikre dialogen og sikre en forståelse for, hvilken rolle de enkelte parter har. Kommunerne skal finde dem, der kan og vil, og sørge for, at der er så få administrative krav som muligt,” siger Erik Kristensen, områdechef i Fritid i Aalborg Kommune, som deltog i forsøget.

 

Erfaringerne og resultaterne fra idræts-frikommuneforsøget skal nu bearbejdes og viderebringes til landets øvrige kommuner. Ud over Aalborg medvirkede København, Glostrup, Høje Taastrup og Faaborg-Midtfyn Kommune i forsøget.