Fra medlemmer til kunder

DIF og DGI er gået sammen om det, der kaldes Vision 25-50-75. Det indebærer, at de to organisationer i fællesskab vil arbejde for, at 75 procent af danskerne dyrker idræt, når vi kommer til år 2025, og at 50 procent gør det i en forening.

Visionen er skrevet ind i den politiske aftale fra 2014 om idrættens fremtidige finansiering og organisering - en aftale der blev indgået mellem samtlige folketingets partier. De to idrætsorganisationer dedikerer i de kommende år masser af penge og kræfter til at nå målsætningerne. Men hvordan målsætningerne skal nås, er et spørgsmål, som der dagligt arbejdes med. Til at finde inspiration til, hvordan spørgsmålet kan besvares bedst muligt, kigger DIF og DGI også mod udlandet. Blandt andet mod Holland og England.

I Holland har det hollandske idrætsforbund ligeledes lavet en målsætning, der lyder, at 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv. For at nå det mål, har idrætsforbundet ændret synet på sine idrætsudøvere. De betragtes nu i højere grad som kunder end som medlemmer.

”Vi lavede en fundamental ændring. Tidligere gik vi udelukkende efter at få flere medlemmer - nu går vi efter at få flere aktive hollændere. Og i dag er vi ligeglad med, om medlemmerne bliver betragtet som kunder, for vi har sagt til vores foreninger, at det er ok, at de tænker kommercielt,” siger Robert Lenselink, der er leder af den afdeling under det hollandske idrætsforbund, der beskæftiger sig med idrætsdeltagelse.

Hollænderne er på rette vej mod at nå de 75 procent. I hvert fald har idrætsdeltagelsen i 2014 været mærkbar højere end i 2013.

Når man tænker kommercielt, så gælder det om at lytte til sine kunders ønsker og behov, og det er præcis det, som Robert Lenselink opfordrer de hollandske foreninger til at gøre.

”Vi har sagt, at de skal lytte til deres kunder. Hvis de ældre fodboldspillere helst vil spille syv mod syv på en mindre bane, så er det det, foreningerne skal tilbydes. Så skal foreningerne ikke længere gøre ’business as usual’, men ’business as unusual’,” siger Robert Lenselink, der ikke kun opfordrer foreningerne til at lytte til kundernes, men også til samfundets behov.

”Kirken er væk, og derfor har samfundet behov for et nyt samlingspunkt, og her skal foreningerne træde til. De skal tilbyde løb til mødrene, aktiviteter for ensomme gamle mennesker, og sørge for at der er specielle tilbud til de arbejdsløse,” fastslår hollænderen.

Engelske kvinder skal i omdrejninger
Han bakkes op af Mike Diaper, der er direktør for breddeafdelingen i Sport England – det engelske idrætsforbund. I England har de også en ambition om at aktivere den del af befolkningen, der ikke er aktiv i dag, og her er der først og fremmest tale om kvinder. I Danmark er der cirka en tredjedel flere idrætsaktive mænd end kvinder, mens der i England er næsten syv gange så mange idrætsaktive mænd som kvinder.

”Vi skal også kigge indad i idrætsforbundet. I dag er sport organiseret af dem, som er interesseret i sport. Måske skulle vi fremover prøve at ansætte folk, som slet ikke er interesseret i sport og lade dem udvikle idrætstilbud til de inaktive, som heller ikke er interesseret i sport. Det kunne der måske komme noget interessant ud af,” forudser Mike Diaper.

Danmarks Atletik Forbund er en af front-runnerne i Vision 25-50-75 og laver et fælles motionsløbssekretariat sammen med DGI. Jakob Larsen, der er direktør i atletikforbundet er helt med på, at der fremover i højere grad skal lyttes til de nuværende og de kommende løberes behov.

”Vi som forbund skal fremover i mindre grad sige, hvad der skal gøres. Vore opgave bliver at stille spørgsmålene og så herefter reagere på de svar, som danskerne giver os,” siger Jacob Larsen.