Nyttige erfaringer fra idræts-frikommuner

DIF’s idræts-frikommuneforsøg har vist, at kommunerne med en simpel indsats kan gøre livet som forening nemmere.
7. mar 2015
DIF’s idræts-frikommuneforsøg har vist, at kommunerne med en simpel indsats kan gøre livet som forening nemmere.

Fra 2012 og tre år frem har fem kommuner deltaget i DIF’s idræts-frikommuneforsøg. Formålet har været at afbureaukratisere den kommunale forvaltning i forhold til foreningslivet, afprøve nye løsninger og drage erfaringer, som kan videregives til andre kommuner. I dag blev evalueringen af idræts-frikommuneforsøget så fremlagt på DIF Kongres 2015.

Det er konsulentfirmaet DAMVAD, der har udarbejdet evalueringen for DIF. Kommunerne i forsøget har haft held med at mindske bureaukratiet i en sådan udstrækning, at tilfredsheden hos foreningerne er steget markant. Initiativerne spænder over øget digitalisering af indberetning, kun én indgang for foreningerne til kommunen, lige meget hvad det drejer sig om, til en ændring af perioden for lokalefordeling fra et år til to.

Idrætskonsulent i Høje Taastrup Kommunen, Anders Munch Skovgren, var mødt op for at fortælle om kommunens erfaringer fra forsøget.

”Vi fik trawlet alle de krav igennem, vi stillede til foreningerne, for at se om der var noget, der kunne gøres nemmere. Hvorfor skal eksempelvis både formand og kasserer skrive under på ansøgninger?” siger Anders Munch Skovgren.

Han og Erik Kristensen, som er områdechef i Fritid i Aalborg Kommune, mindede om, at kravene til administration i foreningerne i mindst lige så høj grad kom fra specialforbundene som fra kommunerne. Og de rådede DIF til at igangsætte en lignende proces til at lette presset fra specialforbundene på foreningerne.

Idrætten skal hjælpes med at organisere
I idræts-frikommuneforsøget blev der også eksperimenteret med idrættens samfundsmæssige potentiale. Helt i stil med DIF Kongres 2015’s tema blev det forsøgt at få idrætten til at redde verden. Disse initiativer var der mindre succes med. Det skyldtes i høj grad, at det var løsninger, som var komplekse og hvor nye aktører skulle samarbejde.

Selvom succesraten ikke var i top, var alle alligevel enige om, at der blev draget nogle gode erfaringer, som kan komme andre kommuner til gavn fremover. Som eksempel er foreningerne rigtig gode til at aktivere folk og lave arrangementer, mens de er mindre gode til at organisere.

”Hvis samarbejdet med foreningerne skal lykkes, er det vigtigt, at der er sat ressourcer af til at identificere hvilke foreninger, der har lysten og evnerne til at gøre en forskel. Og så skal der være nogen, som tager ansvar for at sikre dialogen mellem parterne,” siger Erik Kristensen.

Udover Aalborg og Høje Taastrup var det København, Gentofte og Faaborg-Midtfyn Kommune, som deltog i idræts-frikommuneforsøget.