Flere danskere i international idrætspolitik

Vi er i DIF fuldkommen enige i vigtigheden af at arbejde for mere åbenhed i de internationale idrætsorganisationer, men løsningen er ikke at overlade ’scenen’ til politikerne i internationale organisationer som EU eller FN.
2. feb 2015
Vi er i DIF fuldkommen enige i vigtigheden af at arbejde for mere åbenhed i de internationale idrætsorganisationer, men løsningen er ikke at overlade ’scenen’ til politikerne i internationale organisationer som EU eller FN.
Debatindlæg af DIF's formand, Niels Nygaard.
Bragt i Jyllands-Posten 2. februar 2015

JP bragte søndag en leder om placering af store idrætsbegivenheder som fx VM i fodbold og håndbold. Lederskribenten peger på, at nogle af de internationale idrætsorganisationer er præget af et demokratisk underskud, der påvirker placeringen af idrætsbegivenhederne.

Den konkrete anledning for JP er VM i håndbold i Qatar, men problemstillingen er ikke ny. Placeringen af OL i Beijing i 2008, EM i fodbold i Ukraine og Polen i 2012 og vinter-OL i Sochi i 2014 er andre eksempler på store idrætsbegivenheder, hvor placeringen gav anledning til diskussion og efterfølgende kritik. At det ikke er en enkel problemstilling viser EM i Ukraine og Polen, som blev tildelt de to lande syv år tidligere – blandt andet under indtryk af den orange revolution i Ukraine, som stort set alle lande i Europa ønskede at understøtte. I årene inden afviklingen af mesterskabet skiftede det politiske flertal og dermed den politiske kurs i Ukraine, og op til EM var der markant kritik af styret i Kiev. 

Arbejde for åbenhed
Vi er i DIF fuldkommen enige i vigtigheden af at arbejde for mere åbenhed i de internationale idrætsorganisationer. Både når det gælder tildeling af idrætsbegivenheder, men også for andre forhold omkring organisationernes beslutninger og økonomi. Vi mener, at den rigtige vej at gå her er at få valgt danske idrætsledere, alternativt idrætsledere fra de andre nordiske lande, ind på topposter i de internationale idrætsorganisationer, så vi kan påvirke idrætsorganisationerne indefra. Det er en lang og ressourcekrævende vej, men vi er godt i gang i DIF-idrætten. 

Vi ønsker i DIF at tage internationalt ansvar for idrættens udvikling. Det indebærer blandt andet, at vi i vores dialog med IOC, i vores arbejde i de europæiske idrætsorganisationer, i vores EU-politiske arbejde samt i tæt samarbejde med vores nordiske naboer arbejder for, at fremtidens sportsevents bliver mere bæredygtige. Og det skal forstås bredt. Vi ønsker events der er mere bæredygtige i forhold til økonomi, miljø og sociale forhold. At de aktuelle VM-værter for håndbold VM har svært ved at leve op hertil er veldokumenteret. Den bedste måde at ændre dette er gennem direkte politisk indflydelse i idrætsorganisationerne, så vi får flere bæredygtige idrætsevents, der begejstrer og er med til at udvikle den pågældende idræt i værtslandet. 

Blive på scenen
Vores internationale indflydelse skal ligeledes bruges til at arbejde for mere åbenhed og demokrati i international idræt, herunder også når idrætsbegivenheder placeres og afvikles. Løsningen er ikke at overlade ’scenen’ til politikerne i internationale organisationer som EU eller FN. Skulle FIFA i givet fald så indstille værtslande til afstemning i FN’s generalforsamling, når det næste VM skal placeres? Og hvad med VM i en lang række andre sportsgrene? Det er ikke en brugbar vej.

At få valgt flere idrætsledere, der arbejder for større ansvarlighed, også når det gælder tildelingen af events, ind i internationale idrætsorganisationer er et skridt på vejen til at reformere organisationerne. Et andet skridt er, at pressen – både i Danmark og internationalt – fortsat presser på for større åbenhed i organisationerne.