Sæt i gang: Få pladser tilbage til DIF Kongres 2015

DIF Kongres 2015 nærmer sig med hastige skridt, og der er nu kun 55 ledige pladser tilbage.
2. feb 2015
DIF Kongres 2015 nærmer sig med hastige skridt, og der er nu kun 55 ledige pladser tilbage.

Hvert femte år samler DIF alle interessenter fra den danske idrætsverden - fra foreninger over kommuner til ministerier - for at debattere dansk idræts aktuelle status. Vi ønsker at få vendt og drejet udfordringer og potentialer for idrætten såvel nationalt som internationalt.

I år stiller vi spørgsmålet: Skal idrætten redde verden – eller skal verden redde idrætten?

Har du interesse i DIF’ store idrætskongres, som finder sted 5.-7. marts 2015? I så fald er det om snart at tilmelde sig. Deadline for tilmelding til kongressen er den 16. februar, men kongressen bliver formentligt udsolgt inden da. I skrivende stund er der kun 55 ledige pladser tilbage.

På kongressen kommer du til at møde en række ministre, topchefer fra erhvervslivet, nuværende og tidligere idrætsstjerner samt et væld af andre aktører inden for dansk bredde- og eliteidræt. Du skal deltage, hvis du har lyst til at påvirke debatten omkring idrættens velbefindende og tage bestik af den fremtid, idrætten går i møde.

Tilmelding og flere oplysninger
TID: 5.-7. marts 2015
STED: Idrættens Hus, Brøndby, og Brøndby Hallen
PRISER:
Kongres alene: 550 kr.
Kongresfest fredag aften: 625 kr.
To kongresovernatninger: 1400 kr.

Tilmelding sker på https://www.eventbuizz.com/dif-kongres-2015/detail/