DIF-pejlemærker i 2014 og 2015

 

2014

Eventåret
Vi oplevede et fantastisk eventår med blandt andet EM i herrehånd, VM i halvmaraton, VM i badminton, VM i kørestolsrugby og golfturneringen Made in Denmark.  Det er meget imponerende, at vi kan tiltrække begivenheder i denne størrelsesorden, for den globale konkurrence om værtskaberne bliver større og større. Arabiske lande, lande fra Asien og Rusland går benhårdt efter disse events, og det er et cadeau til Sport Event Danmark, specialforbundene og kommunerne, at vi kan hævde os i den konkurrence.

Jeg var til stede ved de fleste af de store events, og især EM i håndbold gjorde et stort indtryk på mig på grund af de mange tilskuere i hallerne og den nationale interesse. Der var samtidig masser af vellykkede sideevents, som repræsenterede en stor fornyelse.

VM i halvmaraton var også et fantastisk arrangement, hvor bredde og elite mødtes. Det arrangement havde det hele. Jeg mødte Sergej Bubka i går (tidligere verdensrekordholder i stangspring og i dag IOC-medlem og vicepræsident i det internationale atletikforbund red.), og han understregede igen, hvilken oplevelse det havde været for ham at følge arrangementet i København.

Udredning/stemmeaftale
Udredningen af idrætten var en langvarig og ressourcekrævende proces, som på mange måder var nyttig for DIF. Via udredningsforløbet lærte vi os selv bedre at kende, og vi fik skærpet vores ”forretning”. Vi gik ind til udredningsarbejdet med et mål om at få flere midler, og det endte vi med ikke at få. Men jeg må også sige, at det kunne være gået langt værre, end det gik.

Der var et politisk pres for at finde penge til Sport Event Danmark, Antidoping Danmark og Idrættens Analyseinstitut, ligesom vi også gerne så en videreførelse af den særlige talentudviklingspulje. På grund af statens økonomiske situation var det håbløst at få flere offentlige penge. Vi mente derfor, at det oplagte sted at finde midlerne var hos hestesporten, og det var heldigvis også politikernes opfattelse.

Jeg mener, at det kæmpe og mangfoldige aktivitetsniveau i vores bredde- og elitearbejde burde berettige os til at få flere penge, men det var i den givne politiske situation ikke realistisk at nå dette mål.  Med den indgåede alliance med DGI er der nu lagt op til, at vi ved på en række områder at pulje ressourcerne vil være i stand til at løfte større opgaver end hidtil og i øvrigt sikre, at foreningslivet står så stærkt som muligt.

Vision 25-50-75
Med Vision 25-50-75 vil DIF og DGI arbejde for, at 50 procent af befolkningen dyrker idræt i en idrætsforening, og at 75 procent er fysisk aktive, når vi når år 2025. Baggrunden for den vision er, at maksimal idrætsdeltagelse er hjerteblod for DIF og DGI.

Nu tager vi så også et ansvar for dem, som ikke er medlem af de to organisationer, og som ikke er i en idrætsforening. Vi vil understøtte kommuner og andre aktører i, at også de uden for foreningen bliver aktive. Den del af visionen er et udslag af et politisk ønske om, at der også skulle ske noget uden for foreningerne. Men det er også et udslag af, at DIF og DGI føler et samfundsmæssigt ansvar – og at nogle af de ”nye” idrætsaktive medborgere også på et tidspunkt får lyst til at være med i en forening.

Arbejdet med visionen har forløbet kanongodt i 2014. Visionsgruppen med de to næstformænd har gjort det virkelig flot. Indholdsmæssigt er det gennemarbejdet, og desuden er der skabt en gejst og begejstring i baglandet i de to organisationer. Man kunne frygte, at der i de to organisationer var så store fjendebilleder af hinanden, at det ville skabe problemer, men forløbet og processen har bevirket, at der er skabt en øget forståelse og anerkendelse af hinanden. Vi har nu en opgave med at vise, at disse tiltag er til gavn for hele foreningsidrætten. Også for de forbund, som endnu ikke direkte er en del af visionsaftalerne.

2015

Fremtidens udlodning
Efter en årrække med faldende overskud hos Danske Spil fik vi i 2010 en ny model for udlodning samt en kompensation for de faldende indtægter til beløbsmodtagerne. Med den nye model, hvor vi fik del af overskuddet af Lotto-spillet, skulle vi have fremtidssikret stabile indtægter. Men nu må vi erkende, at danskerne svigter Lotto-delen hurtigere og mere markant, end vi og politikerne havde kunnet forudse. Spillemønsteret i befolkningen har ændret sig, og det er til skade for det danske foreningsliv – herunder idrætten.

Nu skal alle sejl sættes, så vi kan finde en anden model. Vi er i dialog med politikerne og mærker en forståelse for situationen samt en vilje til at finde en løsning. Jeg tror på, at politikerne i foråret når frem til en fælles forståelse. Men en ændring af loven kan trække ud – eksempelvis på grund af et folketingsvalg - og det kan give en usikkerhed og et efterslæb.

Jeg er tryg på den måde, at det er så oplagt, at der skal findes en løsning. Hvis det ikke sker, så kommer det til at gøre ondt på DIF og i forbundene samt på alle de andre almennyttige foreninger. De færre udlodningsmidler kan mærkes mange steder i dag, og det er en meget alvorlig situation.

Folkeskolereform
Det er en fantastisk landvinding at skoleeleverne hver dag skal have idræt og bevægelse. DIF arbejder ihærdigt for at sikre, at kravet om de 45 minutters bevægelse også bliver en realitet ude på skolerne. Vi har igangsat en række initiativer - herunder nogle kommunesamarbejder - og der kommer flere til.

Der har været udfordringer i reformens første tid, og jeg har forståelse for, at der ude på skolerne var mange ting, der skulle falde på plads og praktiske ting, der skulle ordnes. Derfor har bevægelsesdelen og især samarbejdet med idrætsforeningerne ikke alle steder stået i første række. Men jeg forventer, at der fra skolerne og kommunernes side bliver taget hånd om det nu, hvor vi har overstået det første halve år af reformen.

Det er langt fra alle vores foreninger, der har mulighed for at samarbejde, og et skolesamarbejde skal ske på frivillig basis. Men vi har mange foreninger, hvor det giver god mening for alle parter, at der samarbejdes, så kvaliteten i idrætsundervisningen kan hæves, eleverne kan få indblik i et mangfoldigt idrætsbillede, og foreningerne kan nå elever, som ellers ikke ville stifte bekendtskab med foreningslivet.

Nyt politisk program
DIF’s tidligere politiske program tog sigte på udredningsarbejdet med fokus på flere medlemmer, større synlighed og dedikerede samfundsindsatser. Det nye program, som vi skal lancere i 2015, skal sørge for, at vi får tænkt tingene ind i en sammenhæng og får tænkt på tværs. I kernedelen af det politiske program skal vi finde frem til, hvordan vi kan understøtte specialforbundene bedst muligt.

Eliteidrætten er en vigtig del af DIF’s dna. I det nye politiske program kommer vi til at formulere, hvordan DIF bedst muligt kan støtte op om specialforbundenes eliteambitioner, herunder hvordan vi italesætter og argumenterer for, hvad eliteidræt betyder – og kan betyde – for det danske samfund.

Vision 25-50-75 bliver naturligvis også en vigtig del af det politiske program, da øget idrætsdeltagelse er en kerneambition for DIF-idrætten.