Ledig plads i Idrættens Medieudvalg
I Idrættens Medieudvalg sidder i øjeblikket fem repræsentanter fra specialforbundene, to DIF-repræsentanter og to Team Danmark-repræsentanter, og der er således en ledig specialforbundsplads i udvalget.
Udvalget arbejder med medier, presse og kommunikation og har til formål at synliggøre DIF-idrætten i medierne.
Medieudvalgets vigtigste opgave er at prioritere indtægterne fra de TV-aftaler om nyhedsrettigheder, der er indgået med DR og TV2. Udvalget har derfor blandt andet til opgave at:
- forestå udvikling af web-tv-kanalen On-Sport
- forestå udvikling af ’kommunikationsbureauet ForbundsPR
- sikre faglig udvikling på medieområdet i DIF, Team Danmark og specialforbundene
- være koordinerende led mellem tv-stationer, diverse medieplatforme og specialforbundene
- drøfte og udarbejde mediestrategier
- sikre en bred mediedækning af dansk idræt
- følge nye medietiltag på sportsområdet
Den ledige plads skal i første omgang besættes fra 24. februar 2015 til 30. april 2016.
Der skal forventes ca. fire årlige møder samt mulighed for deltagelse i mindre arbejdsgrupper under udvalget.
Fristen for at indstille kandidater til Idrættens Medieudvalg er 23. januar 2015. Begrundede indstillinger (ca. en side) mailes til udvalgets sekretær, Jakob Draminsky, jdr@dif.dk.
Det er DIF’s bestyrelse, som træffer beslutning om udpegning til udvalget.
Læs mere om udvalget og se, hvem der er medlem af udvalget.