"Det koster, hvis vi vil have mere idræt"

Han bruger ikke meget tid på at dyrke idræt. Faktisk toppede hans karriere, da han som teenager gik til roning i barndomsbyen Silkeborg.
Det er cirka 30 år siden. I dag bor han i Vanløse ved København, men i modsætning til mange andre jævnaldrende mænd i forstæderne er han ikke typen, der hver lørdag ifører sig shorts og T-shirt og løbesko og pisker villavejene tynde.
Det nærmeste, han kommer aktiv idræt, er sådan set, når folk spørger ham, om han ikke er ”bror til ham der roeren fra Guldfireren”. Og det kan VM- og OL-helten Eskild Ebbesens storebror Carl Christian jo kun svare ja til.

Er det omvendte også tilfældet?
”Ja, det er vist sket et par gange, at folk har spurgt ham om det samme. I hvert fald efter at jeg blev borgmester.”

Borgmesterens to-do-liste
Det er netop derfor, at DIF’s magasin, Idrætsliv, sidder over for den 46-årige Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti: 1. januar 2014 overtog han jobbet som kultur- og fritidsborgmester i København, og vi har sat hovedstadens ”idrætsminister” stævne for at udfritte ham om hans syn på idrætten i Danmarks største kommune. Det ultrakorte svar er, at Carl Christian Ebbesen gerne vil være med til at forbedre idrættens vilkår. Det lange svar fremgår af den to-do-liste, han trækker frem fra sin inderlomme. Den beskriver de steder i kommunen, hvor der er nye idrætsanlæg og –faciliteter på vej, og hvor eksisterende anlæg skal have en kærlig hånd.
Listen fortæller blandt andet, at Ørestad, Københavns yngste forstad, får en lethal og en skøjtehal. Østerbro Stadion bliver begunstiget med ny løbebane. I Brønshøj kommer der en ny kunstgræsbane ved boldklubben FIX. Og på Amager bliver der anlagt en 90 meter høj skibakke på taget af forbrændingsanstalten.
”Det er en helårsbakke, og jeg er faldet pladask for det projekt. Ideen kombinerer fritid og grøn tankegang, og bakken bliver samtidig et vartegn for København. Det er ren win-win,” siger Carl Christian Ebbesen.

Idræt koster penge
Det er ikke nogen lille to-do-liste, borgmesteren sidder med. Eller billig. Samlet beløber opgaverne sig til godt 900 millioner kroner, men sådan må det være i en kommune, der historisk set har haft særdeles svært ved følge med tiden på idrætsområdet.
”Ja, det koster penge, hvis man gerne vil have endnu mere idræt i København. Og det vil vi gerne,” siger Carl Christian Ebbesen og peger på et par konkrete udfordringer:
”Hver måned flytter der cirka 1.000 mennesker til kommunen, og vi bygger hele tiden nye bydele. Her skal idrætsfaciliteterne være på plads fra starten. Og så kommer vi ikke udenom, at København i øvrigt er ekstremt underforsynet med idrætsanlæg. Men fordi vi bor så tæt, er der ikke plads og ledig jord til eksempelvis at etablere nye fodboldbaner. Vi må kigge på de eksisterende faciliteter og se på, hvordan vi udnytter dem bedre.”
Som eksempel nævner Carl Christian Ebbesen den årlige pulje på fire millioner kroner, som København siden 2010 har brugt på at udvide åbningstiden på kommunale skolers idrætsanlæg. Den ordning fortsætter som minimum frem til 2018. Næste år er det således svømmehallen i Tingbjerg, der via disse midler får mulighed for at lukke dørene op i weekenden.
Andre anlæg har ubemandet adgang i døgnets ydertimer. Her kan borgerne lukke sig ind med deres sygesikringskort. Og derudover er fodboldklubben FIX heller ikke den eneste, der får glæde af de nye tider. Lige nu venter fem klubber i København på både kunstgræs og lysanlæg.
”Når vi ikke kan lave nye fodboldbaner, må vi konvertere til kunstgræs og lys, så kan banerne benyttes hele året og om aftenen. Det er allerede blevet en bragende succes de steder, hvor vi har gjort den slags,” siger borgmesteren.

Gik med i budgetforlig
Mange af projekterne på listen – eksempelvis den kommende multiarena, som Københavns Kommune har givet 325 millioner kroner i tilskud til – var vedtaget, da Carl Christian Ebbesen ved kommunalvalget i 2013 fik tilstrækkeligt med stemmer til at blive Dansk Folkepartis første borgmester herhjemme. Han havde selv været med til at stemme for flere af projekterne, da han ”bare” var menigt medlem af Borgerrepræsentationen.
Men listen for de næste år havde været kortere, hvis Carl Christian Ebbesen havde gjort som sine borgerlige forgængere på borgmesterposten. De har ikke haft tradition for at være en del af det kommunale budgetforlig i den ”røde” hovedstad, og i efteråret valgte alle de borgerlige partier igen at forlade forhandlingerne, før det nye budget var på plads.
Men Carl Christian Ebbesen og Dansk Folkeparti blev siddende og skrev sammen med Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten under på budgettet for 2015. I medierne blev den nyhed udlagt som en sejr for Dansk Folkeparti, og det blev fremhævet, at Carl Christian Ebbesen blev belønnet med flere penge end normalt til kultur- og fritidsområdet.
”Når vi lægger budgetter i kommunerne, er langt de fleste penge på forhånd reserveret udgifter til skolerne, de ældre og den slags. Tilbage er der kun en ganske lille del af kagen, og der handler det om benhård prioritering. Jeg valgte på forhånd, at jeg ville bide mig fast i bordet, fordi det giver indflydelse. Når jeg er med i forliget, er jeg også med til at udmønte og bestemme og udvikle sagerne helt fra bunden af. Det er spændende,” siger Carl Christian Ebbesen og understreger, at han ikke var blevet siddende ved bordet for enhver pris:
”Men som Dansk Folkepartis første borgmester var det vigtigt for mig at vise, at vi godt kan tage ansvar. Og så ville jeg gerne vise vælgerne, at de med mig som borgmester ikke bare har fået en sur gammel mand. Det handler om troværdighed.”

Frank Jensen-testen
Det er ikke den eneste grund til, at borgmesteren, som han selv formulerer det, har fået en ”god start” på posten.
Umiddelbart efter at han tiltrådte, landede der nemlig 132 millioner kroner på hans bord. Det var resultatet af en aftale fra 2010, som garanterede, at overskuddet fra salget af en række kommunale bygninger skulle gå til nye og forbedrede idrætsfaciliteter. Nogle af de penge er i dag reserveret til blandt andet en bane til hurtigløb på skøjter og renovering af idrætsparkerne i Valby og Sundby.
”Det var da heldigt, at de 132 millioner kroner skulle øremærkes på lige præcis dét tidspunkt. Men samtidig er det altså vigtigt at fremhæve, at intet af dette bliver til noget, hvis de andre partier ikke vil,” siger Carl Christian Ebbesen, før vi beder ham erklære sig enig eller uenig i en liste med fem idrætspolitiske målsætninger.
De handler blandt andet om behovet for nye faciliteter i København, idrætsforeningernes rolle, elitesportens vilkår og behovet for at forstærke samarbejdet mellem folkeskolen og sportsklubberne.
”Det er jo meget fornuftigt. Jeg er enig i det hele,” siger Carl Christian Ebbesen og underskriver dokumentet.

Jamen så har du bestået Frank Jensen-testen. De fem punkter var nemlig den socialdemokratiske overborgmesters idrætspolitiske valgoplæg ved kommunalvalget i 2013…
”Ha-ha-ha… Det forklarer jo, hvorfor det var så let at nå til enighed i budgetforhandlingerne. Men det understreger også, at der faktisk er bred opbakning til disse målsætninger.”

Martin, Muhammed og medaljer
Som kultur- og fritidsborgmester er det idrættens rammer, Carl Christian Ebbesen er ansvarlig for. Der skal, som han selv formulerer det, være plads til, at både
”Martin og Muhammed kan spille fodbold og gå til svømning”. Indholdet overlader han til foreningerne og det vigtige arbejde, der udføres af de frivillige:
”Jeg er ikke radikal og vil derfor ikke aldrig være belærende, så jeg fortæller ikke foreningerne, hvad de skal. Deres rolle kan man i øvrigt ikke gøre nok for at fremhæve. For mig betyder foreningerne faktisk mere end ”bare” idræt og motion. Det er et samlingssted med socialt sammenhold, og så er det her, mange – blandt andre mange indvandrere – lærer om demokratiet, når de går til generalforsamling og vælger formand og kasserer og den slags og oplever, at man også skal tage hensyn til mindretallet.”
Samtidig lægger Carl Christian Ebbesen heller ikke skjul på, at han – blandt andet gennem sin bror Eskild – er voldsomt optaget af elitesporten og de rammer, som de bedste idrætsudøvere skal have.
”Der skal være miljøer, hvor vi kan udvikle talenter, som kan vinde medaljer,” siger borgmesteren.

Hvorfor er det vigtigt, at nogle vinder medaljer?
”Vi har brug for forbilleder, som viser, at det kan lade sig gøre. Og så er det – i mine øjne – endnu vigtigere, når vi som et lille land med blot fem millioner indbyggere kan kæmpe med de største nationer. Det gør mig stolt.”

Nogle af de medaljer kan de næste år blive hængt om halsen på danskere – i København, når VM og EM i blandt andet fodbold, håndbold og ishockey kommer til byen?
”Ja, og de begivenheder er bare så vigtige. Vi skal vise, at vi tør bruge byen og vise den frem som en af verdens bedste byer. Det skaber interesse og synlighed for os, og det giver os en særlig oplevelse, når hundrede millioner mennesker kigger på noget, der foregår her. VM i halvmaraton var helt genialt, fordi det både favnede elite og bredde, og en masse mennesker trænede sig op til at deltage i det løb,” siger Carl Christian Ebbesen.

Kan man forvente, at du også er med i budgetforliget for 2016?
”Ja. Selvfølgelig ikke for enhver pris. Men ja, det kan man godt.”