Stor idrætspris: Stem på din regionale favorit nu

De regionale vindere i Danskernes Idrætspris skal findes – stem senest på fredag kl. 9.00.
11. nov 2014
De regionale vindere i Danskernes Idrætspris skal findes – stem senest på fredag kl. 9.00.

Ved at gå ind på www.danskernesidraetspris.dk/ kan du til og med fredag den 14. november kl. 09.00 stemme på det idrætsinitiativ, som du synes fortjener at vinde prisen.

Et regionalt dommerpanel har udvalgt de tre initiativer i hver region, der skal dyste om at gå videre i konkurrencen.

Det er kun muligt at stemme én gang. De regionale vindere bliver offentliggjort på DR P4 umiddelbart efter afstemningen er slut.

De ni vindere af de regionale afstemninger bedømmes fagligt af DIF’s bestyrelse, som først vælger tre finalister og herefter afgør, hvilket af de tre initiativer der er vinderen. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2014 lørdag den 10. januar 2015.

Danskernes Idrætspris præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4. Prisen hylder de lokale initiativer, som gør en forskel for foreningsidrætten.