SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN?

Invitation til DIF's Kongres 5.-7. marts 2015.
5. nov 2014
Invitation til DIF's Kongres 5.-7. marts 2015.

Børn, der leger med en bold. Voksne, der løber om kap. Ældre, der får rørt sig sammen med andre. Idræt er helt unikt og rummer måske kimen til et bedre og sundere samfund? Er det idrætten, der skal redde verden?
Samtidig er idrætten er under pres. Ændrede samfundsvaner, skolereform, en ny kropskultur og krav om samfundsnytte betyder, at det måske i virkeligheden er verden, der skal redde idrætten?
De spørgsmål bliver diskuteret og givet svar på, når DIF afholder landets største idrætskongres 5.-7. marts 2015. Og du er hermed inviteret!

Hvert femte år samler vi alle interessenter fra den danske idrætsverden - fra foreninger over kommuner til ministerier - for at debattere dansk idræts aktuelle status. Vi ønsker at få vendt og drejet udfordringer og potentialer for dansk idræt -nationalt såvel som internationalt.

Tag bestik af idrætsdanmarks fremtid
Du kommer til at møde en række ministre, topchefer fra erhvervslivet, nuværende og tidligere idrætsstjerner samt et væld af andre aktører inden for dansk bredde- og eliteidræt. Du skal deltage, hvis du har lyst til at påvirke debatten og dermed de beslutningstagere, der lytter med, eller hvis du vil tage bestik af den fremtid, idrætten går i møde.

Tilmelding og flere oplysninger
Kongressen har et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag via dette link, hvor du også kan læse mere om de tre tætpakkede dage i Idrættens Hus, Brøndby.

TID: 5.-7. marts 2015
STED: Idrættens Hus, Brøndby, og Brøndby Hallen
PRISER:
Kongres alene: 550 kr. 
Kongresfest fredag aften: 625 kr.
To kongresovernatninger: 1400 kr.


Gå til kongres og tilmeldingssite