Kronprins og kulturminister klar til DIF Kongres

DIF Kongres 2015 byder på en lang række interessante oplægsholdere – deriblandt kronprins Frederik og kulturminister Marianne Jelved.
6. nov 2014
DIF Kongres 2015 byder på en lang række interessante oplægsholdere – deriblandt kronprins Frederik og kulturminister Marianne Jelved.

Blandt talerne og debattørerne på DIF Kongres 2015 vil være en række ministre, topchefer fra erhvervslivet, nuværende og tidligere idrætsstjerner samt et væld af andre aktører inden for dansk bredde- og eliteidræt.

De første, som har meldt deres ankomst som talere på DIF Kongres 2015 er IOC-medlem kronprins Frederik og kulturminister Marianne Jelved, som begge vil sætte fokus på og perspektivere idrættens glæder og udfordringer.  

”Vi er meget glade for, at kronprinsen og kulturministeren har takket ja til vores invitation. De bliver en del af en perlerække af oplægsholdere og debattører fra ind- og udland,” siger idrætspolitisk chef i DIF, Poul Broberg. 

Listen over talere på kongressen vil blive offentliggjort løbende.

TID: 5.-7. marts 2015
STED: Idrættens Hus, Brøndby, og Brøndby Hallen
PRISER:
Kongres alene: 550 kr. 
Kongresfest fredag aften: 625 kr.
To kongresovernatninger: 1400 kr.

Gå til kongres og tilmeldingssite