Folkeskolen får børn i bevægelse

Med folkeskolereformen er motion og bevægelse gjort til en central del af elevernes hverdag i skolen. Eleverne skal have en hverdag, hvor de rører sig mere. Det skal ske i et tæt samarbejde med de idrætsforeninger, der har lyst og kræfter til at være med. Meningen med et samarbejde er, at endnu flere børn og unge får glæde af idræt, bevægelse og foreningslivet både i og uden for skolen.
Samtidig holder vi fast i de større motionsarrangementer, som folkeskolen allerede har på skemaet. I dag går startskuddet til Skolernes Motionsdag. En fælles tradition for stort set alle danske skoler, der samler eleverne til positive fællesskaber omkring netop bevægelse og sætter fokus på at bruge kroppen.

Når børn bevæger sig og møder idrætten, oplever de sig selv og deres krop på en ny måde. De kommer til at indgå i nye fællesskaber, hvor det ikke kun handler om at være den bedste til dansk eller matematik. Deres følelser, fornemmelser og deres sensitive evne til at opfatte verden omkring dem kommer i spil.

Samtidig viser forskning, at der er en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæringsevne.
Børn bliver dygtigere til at læse, skrive, stave og regne, når de træner deres motorik. Grebet rigtigt an, skærper bevægelse koncentrationsevnen i timer efter den fysiske aktivitet, ligesom børns udbytte af undervisningen kan forbedres med motion umiddelbart efter undervisningen.

Efter sommerferien er eleverne derfor mødt ind til en skoledag, der er fyldt med langt mere bevægelse end tidligere - i gennemsnit 45 minutter om dagen.

Børnene kommer til at bevæge sig mere for bevægelsens skyld. Og så kommer der nye aktiviteter, hvor bevægelse kobles direkte sammen med undervisning i alle skolens fag.

Det kan for eksempel være i matematik, hvor eleverne skal træne ligninger, mens de løber. Det kan også være som " brain breaks", hvor eleverne får pulsen op midt i timerne. Og så skal det selvfølgeligt fortsat være i idrætstimerne, hvor de forskellige idrætsgrene er i fokus. Alle former for bevægelse har det formål at øge elevernes lyst til at bevæge sig og deres motivation, trivsel og læring. Derfor er det vigtigt, at undervisningen tilrettelægges på en måde, som understøtter elevernes glæde ved og lyst til bevægelse.

Den nye folkeskole har også banet vejen for en anden måde at inddrage bevægelse på. Med den åbne skole skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale foreninger. Det kan være i idrætsundervisningen, hvor idrætslæreren i samarbejde med en træner fra den lokale volleyballklub tilrettelægger et undervisningsforløb i volleyball for skolens 8.
klasser.

Eleverne oplever en varieret og udfordrende undervisning af en træner med ekspertise inden for netop denne sportsgren, og de får samtidigt kendskab til, hvad de lokale idrætsforeninger kan tilbyde.

For det kan ligeså vel være et forløb med den lokale fodbold-, ski-, floorball-, gymnastik-, curling-, ride-, badminton-, ro-, håndbold-eller cykelforening og så videre. Foreningerne kan også inddrages i den understøttende undervisning eller i nye spændende valgfag.

Mulighederne er mange med det mangfoldige og enestående foreningsliv, som kendetegner Danmark.
Regeringen har under forberedelsen af folkeskolereformen og med stor opbakning fra idrættens organisationer netop lagt vægt på værdien af samarbejde mellem foreningsliv og folkeskolen.
Vi skal i folkeskolen drage nytte af den ekspertise og de ressourcer, som foreningslivet rummer.
Det vil give mulighed for, at foreningslivet kan nå nogle af de børn, som ikke hidtil har været nået. Det gælder cirka 10 procent af børnene i Danmark. For denne gruppe børn rummer samarbejdet med foreningslivet en mulighed for at få et bedre kendskab til muligheder og tilbud i det lokale foreningsliv - og dermed vil det være et afsæt for at indgå i nye fællesskaber efter skoletid.

Udover at idrætten kan sprede glæde, er foreningslivet også forbundet med en kulturel og demokratisk værdi. Samarbejdet fremmer den lokale og sociale sammenhængskraft og bidrager til, at alle elever uanset deres sociale baggrund kan få positive og inspirerende oplevelser i foreningslivet.
Den nye folkeskole kan altså være fyldt med bevægelse i mange forskellige læringssammenhænge. Bevægelse skal sættes i spil som et værktøj i den pædagogiske og didaktiske praksis til at understøtte den faglige undervisning og bedre imødekomme børns mange forskellige måder at lære på. Bevægelse kan være med til at gøre undervisningen og skoledagen mere varieret og øge elevernes trivsel og motivation.

Men selv om bevægelse fylder mere i den nye skole og også sker i samarbejde med det lokale forenings-og kulturliv, er det fortsat vigtigt, at børn kan gå til fodbold, spejder eller musik uden for skoletiden.

Foreningerne yder en betydningsfuld og selvstændig opgave i forhold til at dække både fysiske og sociale behov hos børn og unge - og har gjort det over generationer. Det er centralt, at folkeskolereformen styrker samarbejdet mellem foreningslivet og folkeskolen, så flere børn i fritiden kan få glæde af foreningslivets værdier.

Nogle elever og forældre giver udtryk for, at det kan være svært at få fritidsinteresserne og den nye skole til at gå op i en højere enhed. Her skal vi huske, at reformen stadig er ny. Det betyder også, at det for nogle skoler, familier og foreninger vil kræve lidt tid rent praktisk at indrette sig efter den nye skoledag, som den ser ud hos dem. Men der er og vil fortsat være plads til, at børn kan dyrke sport eller andre fritidsinteresser efter skoletid.

Netop fordi den nye skoledag kræver tilvænning og nye løsninger, er det afgørende, at vi deler de gode erfaringer, der allerede er rundt omkring i landet. For mange skoler er det ikke nyt at arbejde med bevægelse for at understøtte elevernes læring og trivsel, og der er allerede nogle steder etableret gode samarbejdsrelationer mellem kommuner, skoler og foreninger.

For dem, hvor det er nyt at skulle arbejde med bevægelse hver dag, er der derfor god inspiration at hente. Det kan man for eksempel i idrætsskolerne i Team Danmarks elitekommuner, der i de sidste otte år har opprioriteret idrætten i tæt samarbejde med lokale skoler og foreninger.

Der er også inspiration at hente hos Dansk Skoleidræt, der blandt andet har udviklet initiativet " Sæt skolen i bevægelse".

Undervisningsministeriet understøtter også skolernes bevægelsesaktiviteter via en ny vidensportal, der rummer inspiration til, hvordan man kan arbejde med bevægelse i alle fag.

Undervisningsministeriet , Kulturministeriet og idrættens organisationer arbejder sammen for at understøtte skolerne og idrætsforeningerne i at afprøve forskellige samarbejdsmodeller. Men hovedansvaret for implementeringen af skolereformen ligger hos den enkelte skole og den enkelte kommune.

Et succesfuldt samspil mellem skoler og foreninger kræver et struktureret samarbejde. Når dét samarbejde fungerer, kan vi give eleverne en motiverende og mere spændende skoledag, der gør det sjovere at være i skole. Akkurat som det eksempelvis er i dag til Skolernes Motionsdag.

Christine Antorini (A) er undervisningsminister , Marianne Jelved (R) er kirke-og kulturminister, Niels Nygaard er formand for DIF, Søren Møller er formand for DGI, Finn Kristensen er formand for Dansk Skoleidræt og Frank Jensen er formand for Team Danmark.