Skoler og idrætsforeninger i samspil

For lidt over en måned siden slog landets folkeskoler dørene op til en ny skole. Med den er en væsentlig nyskabelse fulgt med, nemlig et stærkere fokus på idræt, bevægelse og fysisk aktivitet. Idrætsorganisationerne har længe ønsket det, og i partierne bag reformen har der været en anerkendelse af den forskning, der viser, at en fysisk aktiv hverdag ikke blot giver sundere børn, men også kan styrke deres indlæring.

I den nye skole indgår derfor både bedre idrætsundervisning og et krav om at medtænke bevægelse og fysisk aktivitet i skolens øvrige fag og i den understøttende undervisning. Samtidig skal folkeskolerne åbne sig mere overfor foreningslivet i den enkelte skoles nærområde. Det kan fx ske ved at trække på foreningernes instruktører i idrætsundervisningen eller ved at inddrage lokale idrætsforeninger i tilrettelæggelsen af forløb i den understøttende undervisning.

I Hillerød er ni folkeskoler og tre idrætsforeninger (fodbold, bordtennis og orientering) gået sammen om et nyt idrætsforløb i skoletiden, hvor idrætslærerne samarbejder med instruktører fra foreningerne for at give undervisningen et fagligt løft. I Slagelse har kommunen indgået partnerskabsaftaler med flere idrætsforeninger, hvor der også følger økonomi med. En af foreningerne er Skælskør Floorballklub. Her har foreningen prioriteret de kommunale midler således, at en træner frikøbes fra sit arbejde i de timer, han bruger på forberedelse og afvikling af idrætsforløb på skolerne. Det er eksempler som disse, vi skal have trukket frem, så andre kommuner, skoler og foreninger kan blive inspireret.

For at dele erfaringer og sikre en god udvikling, er samspillet mellem kommuner, skoler og idrætsforeninger afgørende. Der skal være en dialog om, hvordan foreningerne kan bidrage til reformen, hvis de ønsker det. Men også dialog om, hvordan man kan løse de udfordringer, der kan være forbundet med den længere og mere varierede skoledag fx, at skolerne nogle steder optager idrætsfaciliteterne længere ud på eftermiddagen end tidligere.

Selvom der har været røster om skoler med for lidt fysisk aktivitet, er det alt for tidligt at evaluere en så omfattende reform, der påvirker skoledagen for 550.000 skolebørn. Lærerne og skolelederne har haft enormt travlt med at få de mest basale ting på plads inden det nye skoleår. Derfor er det ikke mærkeligt, at man en del steder endnu ikke for alvor har fået taget hul på dialogen mellem skoler og idrætsforeninger om et godt samspil i hverdagen. Men det er ikke en del af reformen, der bare kan udskydes på ubestemt tid.

Med skolereformen vil de cirka 10 pct. af børnene, der ikke hidtil har været med i en idrætsforening, få mere idræt og bevægelse i deres hverdag. Samtidig åbner skolereformen også mulighed for, at skolebørnene – med hjælp fra idrætsforeningerne – kan opleve et bredere idrætsbillede i deres skoletid. Det vil give flere børn appetit på at dyrke idræt efter skoletid.

At få skoler og idrætsforeninger til at spille bedre sammen er en af ambitionerne med reformen. Idræt og bevægelse i folkeskolen skal ikke afløse foreningsidrættens aktiviteter, som også rummer andet og mere end fysisk aktivitet. Tværtimod skal vi sigte efter, at børnene både skal være fysisk aktive i folkeskolen og fysisk aktive i idrætsforeningerne efter skoletid. At det kræver både tid, dialog og tilvænning at nå dertil er ikke overraskende.