Leder: Idræt skaber vækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse er næppe ord, de fleste forbinder med idræt. I dette nummer af Opinion indgår en analyse, der viser, at DIF-idrætten bidrager med 4,8 mia. kr. til BNP og beskæftiger knap 16.000 personer. Idrættens primære formål er selvsagt ikke at skabe vækst og beskæftigelse. Men udover vores kernevirksomhed, hvor foreningsidrætten stiller gode og sunde idrætsaktiviteter til rådighed for danskerne, dokumenterer analysen, at DIF-idrætten også bidrager positivt til samfundsøkonomien.
Det vil vi gerne gøre i endnu højere grad. Derfor offentliggør DIF nu et vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil med 11 indsatsområder. Et af indsatsområderne omhandler, hvordan idræt kan understøtte regeringens strategi for at øge dansk eksport til BRIK-landene. I en af nyhedsbrevets artikler ser vi nærmere på de muligheder, der ligger i at inddrage idræt som døråbner i eksportfremstød, og hvordan den danske idrætsmodel i sig selv kan være en eksportvare. Et andet indsatsområde i udspillet er, hvordan idrætten kan understøtte bedre beskæftigelse. Det kan eksempelvis være oprettelse af nye stillinger eller aktiveringsforløb, der klæder ledige borgere på til arbejdsmarkedet.
Partierne bag beskæftigelsesreformen er enige om, at ledige dagpengemodtagere skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, mens de står udenfor arbejdsmarkedet. Her kan idrætten byde ind. Vores foreninger og klubber kan hjælpe med at skabe meningsfulde aktiveringsforløb for ledige. Samtidig kan de ledige give et løft til vores foreninger og klubber.
Og det kan lade sig gøre. DBU har i samarbejde med Københavns Kommune, Akademikernes A-kasse, Djøf og Würtz Extemp lavet et 13-ugers beskæftigelsesforløb, hvor unge, ledige akademikere arbejder i en lokal idrætsforening. Målet er, at den enkelte ledige får suppleret sin teoretiske viden med redskaber og netværk, der kan lede til et arbejde. Samtidig kan de ekstra kræfter hjælpe idrætsforeningen på vej med initiativer, der ellers ikke er mulighed for at forfølge i en travl hverdag båret af frivillige. Der er mange gode takter i den type forløb, der både er til gavn for den enkelte ledige og for idrætsforeningen.
Forventningerne til, hvad en idrætsforening kan og skal bidrage med, er under forandring. Vi er i idrætten begyndt at tale om den ”professionelle forening”. Heri ligger ikke et farvel til frivillighed som et centralt omdrejningspunkt for foreningsidrætten. Men der ligger en erkendelse af, at især konkurrencen fra kommercielle aktører på idrætsområdet skærper kravene til foreningernes organisatoriske set up – eksempelvis når det gælder udvikling og markedsføring af de forskellige tilbud i foreningerne. Flere foreninger har taget konsekvensen heraf og har ansat administrative medarbejdere for at styrke den daglige ledelse af foreningen. DIF vil nu afdække modeller for, hvordan den type ansættelser kan understøtte foreningernes arbejde på især at tiltrække flere voksne udøvere.
Tilsvarende vurderer vi, at der kan være nye beskæftigelsesmuligheder i skolereformen. Det kan være kombinationsstillinger, hvor medarbejdere deles mellem skolen og idrætten for at trække mere viden om idræt ind i folkeskolen og for at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger, sådan som skolereformen lægger op til.
Øget vækst og beskæftigelse er vigtigt for Danmark. Det vil vi gerne bidrage til i DIF-idrætten. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor er vores udspil også en invitation til ministerier, kommuner, virksomheder og organisationer om at indgå i partnerskaber, hvor idrætten kan bidrage positivt til positiv vækst- og beskæftigelse.