Kommunal vandskræk

Da 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole den 11. februar 2011 kæntrede med en såkaldt dragebåd på Præstø Fjord, var der ikke alene tale om en enkeltstående ulykke. Tragedien, hvor en lærer omkom, og flere af eleverne blev alvorligt skadet for livet, har i de efterfølgende år fået stor betydning for gældende sikkerhedsregler ved vandaktiviteter i skolerne.

I dag, mere end tre år efter den skæbnesvangre sejltur på Præstø Fjord og næsten et år efter den afsluttende retssag i Landsretten, er Præstø-sagen på ingen måde glemt. Sagen har blandt andet påvirket de overvejelser, skoler og kommuner gør sig i forhold til at tilbyde eleverne muligheder for at prøve vandaktiviteter som roning og sejlsport.
i skoletiden

”Det er blevet meget vanskeligere at få unge mennesker ud at prøve sejlsport i skoleregi, selvom sikkerheden og forsikringsdelen er i top. Det er vi selvfølgelig kede af som specialforbund, fordi Danmark nu engang er et kystland omgivet af vand, og fordi en stor del af vores rekrutteringspotentiale netop ligger i skolerne,” siger sejlladschef i Dansk Sejlunion, Steen Wintlev. Han uddyber:

”Præstø-sagen var en forfærdelig tragedie, som skete via en blanding af mange ekstremt uheldige omstændigheder. Sagen betød, at en række regler på området blev strammet, hvilket var godt. Desværre resulterede hele sagen omkring ulykken også i, at nogle folk i dag tror, at det er livsfarligt at sejle. Sådan forholder virkeligheden sig heldigvis ikke. Faktum er, at danske kanoklubber, sejlklubber og roklubber stort set aldrig oplever ulykker, da vi alle har en ekstrem høj sikkerhedskultur. Derudover har vi også vores forsikringsaftaler på plads, så kommunerne kan roligt indgå samarbejder med os,” siger Steen Wintlev.

Frygter ansvaret
Især forsikringsaspektet har bekymret flere kommuner i forhold til at lade deres skoler indgå samarbejdsaftaler med idrætsforeninger, der tilbyder vandsportsgrene. Mange kommuner og skoler er nemlig stærkt bekymrede for, at de som følge af de strammede regler fra Søfartsstyrelsen kan drages til ansvar, hvis uheldet skulle være ude.

I Sorø Kommune valgte man sidste år at indføre et midlertidigt forbud mod sejlads med passagerer, indtil kommunens forsikringsforhold blev afklaret. Forbuddet gjaldt for alle kommunens skoler og alle typer sejllads lige fra ekskursionsture på en fiskerkutter til rosport i den lokale idrætsforening.

Centerchef i Sorø Kommune Thomas Harfot siger:

”Ulykken i Præstø har givet anledning til refleksion flere steder. Fordi der har været så stor fokus på området, og fordi der kom en ny lov fra Søfartsstyrelsen, skulle vi lige finde ud af, hvilket ben vi skulle stå på. Derfor meldte vi i en periode ud, at man som skole i Sorø Kommune måtte være så rar at lade være med at lave sejlende ekskursioner eller lignende. Det var et hensyn til vores brugere (skoleelverne, red.) og vores ansatte, og selvfølgelig så vi også på det ansvar, kommunen kunne blive pålagt, hvis der skulle ske noget.”

Sorø Kommune ’lider dog ikke længere af vandskræk’ og har igen åbnet op for, at kommunens institutioner må være på vandet i undervisningsregi. Der er også indgået et samarbejde med den lokale idrætsforening Sorø Roklub.

Idrættens forsikring gælder
Men de tragiske spor fra Præstø skræmmer i flere andre kommuner. En gennemgående problemstilling er, at kommunerne og skolerne ofte overser en vigtig detalje, når vandsportsgrene skal på skoleskemaet. Detaljen består i , at idrættens kollektive forsikringsaftale, som DIF og DGI har indgået med Tryg, er blevet udvidet til også at omhandle skoleledere og lærere. Derudover lyder det i det nye tillæg til idrættens kollektive ansvarsforsikring, at forsikringen også ’omfatter sikredes (foreningernes) erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer i mindre fartøjer’.

”Det betyder reelt, at skulle uheldet være ude, hvilket der jo på ingen måde er nogen, der forventer, så er det eksempelvis ro- eller sejlklubbens forsikring, der dækker,” siger juridisk konsulent i DIF Willy Rasmussen. Han har været med til at forhandle den nye forsikringsklausul, som trådte i kraft den 1. januar 2014.

”Der er styr på forsikringsdelen nu. Og set i forhold til det sikkerhedsniveau, der hersker blandt vores ro- og sejlsportsklubber, burde der ikke være grund til yderligere bekymring, og derfor håber jeg da også for vores specialforbunds skyld, at kommunerne med tiden vil blive mindre urolige i forhold til at lade skoleelever prøve kræfter med idrætsgrene på vandet,” lyder det fra Willy Rasmussen.

Tung dyne
I Dansk Forening for Rosport er man glad for, at forsikringsdelen i forhold til at indgå samarbejdsaftaler med kommuner og skoler er på plads. Omvendt oplever man stadig, at ulykken fra Præstø hænger som en tung dyne over forvaltningerne.

Eksempelvis møder roforbundet flere udfordringer med at afholde konceptet ’Danmarks Stærkeste Klasse’. Her tilbydes skoleelever at komme på vandet i såkaldte EDON-både, som er utrolig sikre og har en slags ’støttehjul’ på siderne af skroget. Bådene er derfor næsten umulige at kæntre i. Derudover har roforbundet søsat en lang række sikkerhedsinitiativer i forbindelse med ’Danmarks stærkeste klasse’. Blandt andet er der i båd-trailerne fuldautomatiske, selvoppustelige redningsveste, som eleverne får på, når de skal på vandet.

”Vi har også udarbejdet en beskrivelse af de gældende forsikringsregler, hvor det klart fremgår, at skoleeleverne falder ind under idrættens kollektive ansvarsforsikring, når de deltager i denne aktivitet,” siger Ronja Egsmose, som er projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport.

Hun understreger, at det har været mere end vanskeligt at få nyheden om idrættens dækkende ansvarsforsikring kanaliseret helt ud til kommunerne.

”Hver gang jeg fortæller skoler og kommuner, at ’alt er i orden’ på forsikringsdelen, så siger folk alligevel ofte, at de lige skal tænke over det og tjekke deres egne forsikringsforhold for en god ordens skyld. Vi taler tit forbi hinanden og laver dobbeltarbejde, og det er selvfølgelig alt sammen udfordringer, som kan kobles tilbage til efterskole-ulykken, ” siger Ronja Egsmose.

Hun har dog en klar forhåbning om, at vedvarende information vil føre til flere positive kommunale samarbejdsaftaler.

”Vi har allerede haft mere end 2300 elever til at deltage i ’Danmarks stærkeste klasse’, og det er særdeles positivt. Men vi vil gerne have endnu flere, og det får vi forhåbentlig også, når vi for alvor får overbevist kommunerne og skolerne om, at det ikke er farligt at dyrke roning,” lyder det fra Ronja Egsmose.