Reform kan bringe skoler og foreninger sammen
Den nye folkeskolereform har nu været en realitet på landets skoler i snart et par måneder. Reformen har både skabt nye muligheder for idræt i og uden for skolen, men også bekymringer hos lærere, elever, forældre og idrætsforeninger. For den forlængede skoledag gør indhug i elevernes fritid og konkurrerer med nogle af de fritidsaktiviteter, som eleverne går til.
Det viser blandt andet en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Her svarer hver femte forælder, at deres børn har droppet fodbold, fitness, ridning eller andre aktiviteter efter skoletid – på grund af de ikke kan nå det længere.
Undersøger alle problemer
I Køge Tennisklub har de mærket konsekvenserne af de længere skoledage. Klubben har været nødt til at rykke træningerne fra klokken 15 til klokken 16. Det betyder en træningstime mindre om dagen i klubben, og det har ramt nogle af spillerne.
”Vi har ikke været i gang med en fintælling af vores medlemmer, men jeg frygter og er sikker på, at det her kommer til at påvirke vores ungdomsafdeling. Vi har flere, der klager over, at vi ikke kan tilbyde spillerne nok træningstider,” siger Peter Mortensen, der er formand for klubbens juniorudvalg.
Undersøgelsen fra DR overrasker DIF, der dog understreger, at det er meget tidligt i forløbet, og at man i første omgang skal slå koldt vand i blodet. DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, opfordrer idrætsforeninger, der oplever udfordringer, til at tage fat i DIF eller deres specialforbund.
”Det er alt for tidligt at konkludere på reformen. Den skal være bedre oppe at køre ude i skolerne og idrætsforeningerne, inden vi kan begynde at evaluere. Vi vil gerne høre om de problemer, foreningerne har, og så vil vi undersøge alle tilfælde og følge op på dem,” siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) var hovedkraften bag den nye folkeskolereform. Hun understreger, at skolerne stadig er i opstartsfasen og har fokus på reformens mange nye elementer.
”Jeg oplever en enorm interesse for både den åbne skole og samarbejdet med foreningsdanmark. Selvom nogle skoler ikke er nået så langt endnu, så betyder det ikke, at løbet er kørt. Jeg er ikke i tvivl om, at alle skoler stille og roligt vil bygge ud på nogle af de samarbejdsforløb, man kan lave,” siger Christine Antorini til DIF Opinion.
En undersøgelse fra DIF fra 2013 – altså før folkeskolereformen - viser, at 82 procent af de adspurgte idrætsforeninger udbyder foreningsidræt for børn, der går i folkeskolen og er mellem 5 og 16 år. Heraf udbyder 8 procent af dem idræt i tidsrummet mellem klokken 12 og 13, 8,8 procent mellem klokken 13 og 14 og 16,8 procent mellem klokken 14 og 15
”Det er ærgerligt, at de længere dage udfordrer nogle foreninger, men heldigvis er det et mindretal af foreninger, der bliver berørt af det,” siger Poul Broberg.
Aktive børn
Ifølge undervisningsministeren, så er et vigtigt element i den nye folkeskolereform en kombination af mere bevægelse i skolen og et samarbejde med foreningerne.
”Mange børn er allerede en del af foreningsdanmark, men der er også mange børn, der slet ikke er. Foreningerne får en langt tydeligere rolle både i skolen, men også uden for skolen for børn, der ikke ville opdage foreningslivet af sig selv. Og så ved vi, at hvis børn har forskellige former for bevægelse i løbet af dagen, så kan de bedre koncentrere sig og finde motivation til de andre fag,” siger Christine Antorini.
Den beskrivelse er DIF enig med undervisningsministeren i. DIF har en vision om, at flere danskere skal have mere sved på panden.
”Vi har et samfundsansvar over for idrætsdanmark. Vi har derfor i mange år kæmpet for at få mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi mener, at mere idræt og bevægelse i skolen samt et foreningsliv i udvikling med unge mennesker er muligt, selvom reformen lige nu giver lidt udfordringer,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard.
Han forklarer, at udviklingen kan lade sig gøre, hvis alle parter - kommuner, skoler og foreninger - arbejder sammen.
”Et godt samarbejde mellem skoler og foreninger skal præsentere eleverne for et bredere idrætsbillede, så vi kan nå børn, vi ellers ikke har kunnet nå. Mere aktive børn, giver bedre børn, som lærer mere og får mere ud af skoletiden,” forklarer formanden.
Skoler og foreninger i samarbejde
I Hillerød Kommune er foreningsidrætten flyttet ind i kommunens skoler. FIF Hillerød Orientering er blandt de tre foreninger i kommunen, der nu samarbejder med skolerne. Klubben kommer ud til to klasser ad gangen med et undervisningsforløb. Her underviser repræsentanter fra klubben i orientering sammen med en lærer fra skolen.
”Vi får en højere grad af kontakt til lærerne og dermed bedre samarbejde om faciliteterne. Vi håber, at forløbet kan inspirere lærerne til mere orienteringsløb på elevernes skemaer, og at vi måske kan vække nogle elevers interesse for vores idræt,” siger Anders Bachausen, der er ungdomstræner og klubbens ansvarlige for skolesamarbejdet.
Han fortæller, at klubbens frivillige trænere har fået lov til at få fri fra deres arbejde, så de kan undervise eleverne.
Netop sådan et samarbejde er vejen frem, mener DIF, der arbejder på at få samarbejder op at stå mellem skoler og foreninger. Her er der brug for kommunerne.
”Det er kommunernes forpligtelse at hjælpe parterne i gang med at arbejde sammen. Vi kan mærke, at dialogen er i gang mellem parterne, og at idrætsforeningerne gerne vil i dialog med skolerne. Men det er vigtigt, at kommunerne bakker op og hjælper,” siger idrætspolitisk chef, Poul Broberg.
Derfor indgår DIF partnerskabsaftaler med kommuner. Det er indtil nu blevet til to aftaler med Slagelse og Aalborg. DIF har også igangsat de første forløb om kompetenceløft i Slagelse, hvor lærere og pædagoger efteruddannes, så de kan opfylde målene i den nye skolereform om idræt, motion og bevægelse i skolerne.
Til gavn for børnene
DIF er glad for, at flere foreninger og skoler allerede har fundet hinanden.
”Alle skal samarbejde om at få skemaer, haltider og træningstider til at gå op. Vi ved skolerne har travlt, men vi håber, at når der falder ro på, så vil skolerne og kommunerne stadig fokusere på at få bygget samarbejder op med de omkringliggende foreninger,” siger Niels Nygaard.
Formanden forventer dog ikke, at alle foreninger kan tilbyde skolerne noget, for det er langt fra alle foreningerne, der har ressourcerne elle lysten til det. Et forsigtigt bud lyder, at måske 10-15 procent af foreningerne kan indgå i et samarbejde. Niels Nygaard understreger, at det vigtigste i forløbet lige nu er at få gang i dialogen mellem foreningerne og skolerne, og opfordrer foreningerne til at række hånden frem. Det er undervisningsministeren enig i.
”Skolerne skal lige finde deres ben i reformens mange elementer, men der er kun en vej frem Man skal finde frem til et samarbejde, hvor man får det til at gå op i en højere enhed til gavn for børnene. Vi skal huske, at det her er for deres skyld,” siger Christine Antorini.