Dansk idræt skal eksporteres til udlandet

Danmark har noget, som mange andre lande misunder os - en af verdens mest idrætsaktive befolkninger. En aktiv livsstil er et meget vigtigt værn mod livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabets, og derfor kigger man interesseret på den danske idrætsmodel i store og fremadstormende lande som Kina, Rusland, Indien, Indonesien og Brasilien. Disse lande er kendetegnet ved en kraftigt voksende middelklasse, som ikke er nær så idrætsaktiv som den danske.

Et nyt vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil fra DIF peger blandt andet på muligheden for at anvende dansk idræt som en eksportvare. Altså at eksportere nogle af de idéer og initiativer, som har gjort Danmark til en nation af idrætsaktive mennesker.

”Jeg var for nylig med til et møde med den indonesiske ambassadør i Danmark, som spurgte meget interesseret ind til, hvordan vi aktiverede den danske befolkning. Indonesien har 250 millioner indbyggere, og det vil spare indoneserne for enorme sundhedsudgifter, hvis befolkningen kunne blive mere idrætsaktiv,” siger Rasmus Lyhne Ibsen, der er rådgiver hos DIF og har været meget involveret i arbejdet med det nye vækst- og beskæftigelsespolitiske udspil.

Eksport for milliarder
England har netop indgået en kontrakt med Indien om en opbygning af en infrastruktur, så den voksende middelklasse kan få adgang til idræt og fysisk aktivitet. Eksperter fra England skal også hjælpe inderne på områder som idræt i skolen, udvikling af forskellige idrætsgrene samt udvikling af eliteidrætten. Indien betaler tre milliarder kroner for konsulent- og rådgivningsbistanden.

”DIF-idrætten er baseret på vores 340.000 frivillige kræfter i foreningerne. Den model er måske svær at eksportere en til en, for den er unik for Danmark og opbygget af generationer gennem 150 år. Men vi har stor erfaring eksempelvis med idræt for børn, og her har vi mange tiltag og projekter, som kunne være interessante for andre lande,” siger Rasmus Lyhne Ibsen og peger blandt andet på konceptet Kidsvolley, som har været meget populært i de danske skoler.

DIF vil nu komme med bud på eksportydelser inden for idrætten med sigte på vækstlande i Asien, Sydamerika og Mellemøsten. Herefter skal der indledes en dialog med regeringen og eksportrådet om, hvordan salgsprocessen bedst gribes an. I Handels- og Udviklingsministeriet tripper minister Mogens Jensen (S) for at komme i gang.

”Det er meget interessant at se på idrætten som en selvstændig eksportvare, og jeg er klar på at udforske de videre muligheder. Vi har i Danmark noget unikt at tilbyde. Ikke bare til lande som Kina og Indien, men også til lande i Afrika og Latinamerika i takt med at de oplever økonomisk fremgang og får en middelklasse, hvor behovet for sundhed spiller en stadig større rolle,” siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til DIF Opinion.

Han vil nu sørge for, at DIF’s vækst og beskæftigelsesudspil bliver omtalt i udenrigsministeriets nyhedsbrev, Denmark Digest, så udenlandske ambassader bliver opmærksomme på initiativet, og jorden dermed bliver gødet forud for fremtidige forhandlinger.

Demokrati og menneskerettigheder
Regeringen lancerede tidligere på året en strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, og Mogens Jensen mener, at udspillet fra DIF passer ind i den strategi. Han forestiller sig, at den foreningsstruktur, som idrætten er bundet op på i Danmark, kan være interessant for udlandet. Også selvom mange vækstøkonomier ikke har den samme tradition for frivilligt arbejde.

”Man skal jo begynde et sted, og vi har før været i stand til at eksportere noget af det, som har været med til at danne vores velfærdsstat. I Danmark har vi et bredmasket idrætstilbud, som hjælper med at forebygge livsstilssygdomme, men den måde, vi organiserer os på med idrætsforeninger, betyder også meget for vores demokrati,” vurderer Mogens Jensen og fortsætter.

”Hvis vi kan eksportere vores måde at bygge idrætten op på, så kan det være med til at skabe bedre forudsætninger for demokrati og menneskerettigheder i andre lande.”

4,8 milliarder kroner til BNP
En ny analyse fra DAMVAD viser, at DIF-idrætten i 2012 bidrog med 4,8 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Tallet dækker over aktiviteter i idrætsbranchen og DIF-idrættens køb af varer og services i andre brancher. Analysen viser også, at DIF-idrætten bidrager til beskæftigelsen med 16.000 arbejdspladser.
 
Vækst- og beskæftigelsesudspillet giver en række bud på, hvordan DIF-idrætten i fremtiden kan bidrage endnu mere. Udspillet indeholder også emner som atleters hjælp til handelsfremstød, aktiveringsforløb og store eliteklubbers muligheder for at skabe regional udvikling via midler fra EU’s strukturfonde.

Også i den modsatte side af folketingssalen er der opbakning til udspillet.

”Det er meget interessant og relevant, og når idrætten på den her måde løfter et samfundsansvar, så tager vi imod det med kyshånd”, siger Brian Mikkelsen, der er erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti og tidligere økonomi- og erhvervsminister.

Idrætten som døråbner
Han hæfter sig især ved idrættens potentiale som døråbner i forbindelse med handelsfremstød.

”Min erfaring fra min tid som økonomi- og erhvervsminister er, at sport altid er et tema. Når jeg var i udlandet, så talte jeg med vores handelspartnere om Laudrup-brødrene, Peter Gade og Caroline Wozniacki, selv om temaet eksempelvis var olie og havne. Ud over de kongelige er vores sportsstjerner de bedste døråbnere, vi har,” siger Brian Mikkelsen, der også ser eksportmuligheder i foreningsidrætten.

”Jeg har været fem gange i Brasilien, hvor der bor 200 millioner mennesker, som er vilde med sport. Men gang er jeg blevet spurgt om, hvordan vi lykkes med at få så mange børn til at dyrke idræt. Det viser, at idrætten er en meget interessant eksportvare,” siger Brian Mikkelsen.

”Udspillet er realisabelt og til at arbejde videre med politisk. Hvis der kommer en borgerlig regering ved næste valg, så vil det her være en af vores mærkesager,” siger den konservative politiker.

Hent DAMVAD's analyse af DIF-idrættens samfundsøkonomiske bidrag

Hent DIF's vækst- og beskæftigelsespolitiske udspil