Sådan indsluser foreninger sårbare unge

DBU Jylland inviterer alle foreninger – også ikke fodboldklubber – til seminar med overskriften 'Den sociale rummelige klub'.
24. sep 2014
DBU Jylland inviterer alle foreninger – også ikke fodboldklubber – til seminar med overskriften 'Den sociale rummelige klub'.

Idræt kan spille en afgørende rolle for mange sårbare unge og det bør foreningslivet og kommunerne være bedre til at håndtere. Derfor sætter DBU Jylland med et seminar fokus på dette område. Seminaret hedder Den sociale rummelige (fodbold-) klub og et åbent for alle foreninger.

På seminaret kigger man på, hvordan det frivillige idrætsliv og lokale kommunale institutioner sammen kan blive bedre til at indsluse og fastholde sårbare unge i de lokale foreninger. Seminaret indeholder desuden eksempler på, hvilke initiativer og aktiviteter, der foregår ude i fodboldklubberne – erfaringer, som andre kan drage nytte af - samt eksempler på kommunens rolle i understøttelsen af den sociale rummelige fodboldklub.

Arrangementet er støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold.

Dato: Torsdag 23. oktober 2014
Tid: 9.00-16.35
Sted: DBU Jyllands fodboldcenter, Kileparken 27, 8381 Tilst
Tilmelding: Til Christian Kjær på mail kjaer@dbujylland.dk

Se invitation som pdf-fil.