Seminar fokuserer på talentudvikling
Konkurrencen fra en stigende globaliseret verden stiller kun større krav til udviklingen af fremtidens talenter. Derfor sætter landets førende sportspsykologer fokus på talentudvikling i forhold til individ, team og organisation ved DIF og Danmarks Idrætspsykologiske Forums seminar den 31. oktober og 1. november i Idrættens Hus.
Seminaret skal inspirere trænere, ledere, konsulenter, studerende og andre aktører med interesse for sportspsykologi og talentudvikling i deres daglige arbejde. Blandt andet vil tidligere landsholdspiller og nu talentchef i Brøndby IF Kim Vilfort dele ud af sine tanker og erfaringer fra elitesportsverdenen.
Praktisk info:
• Fredag 31. oktober klokken 16:00–21:30 og lørdag 1. november klokken 8:30–15:00
• I Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
• Priserne er for: DIFO-medlem – 650 kroner. DIF-medlem – 650 kroner. DIFO-studmedlem – 375 kroner. Andre – 1.100 kroner.
Læs mere i invitationen og tilmeld dig på DIFOs hjemmeside www.diforum.dk