Bliv frivillig til OL i Rio

Værtskabet for de olympiske lege og paralympiske lege i Rio 2016 har åbnet for tilmeldingen af frivillige til de to mega-events. I alt er der brug for 70.000 frivillige.
29. aug 2014
Værtskabet for de olympiske lege og paralympiske lege i Rio 2016 har åbnet for tilmeldingen af frivillige til de to mega-events. I alt er der brug for 70.000 frivillige.

Har du rundet din attende fødselsdag inden 28. februar 2016? Har du ti dage, som du ikke ved, hvad du skal stille op med under OL og/eller PL i 2016? Og kunne du ikke forestille dig noget federe end at være med til at drive en af verdens allerstørste begivenheder? Så har du nu mulighed for at blive frivillig til OL i Rio de Janeiro.

De brasilianske værter har nu og frem til 15. november åbnet for ansøgningen, om at blive frivillig under legene. I alt er der brug for 70.000 frivillige, som skal fungere som alt fra tolke til it-supportere.

Læs meget mere om de specifikke ansøgningskrav på den officielle OL-side for frivillige.