Nydanskere kaster sig over frivilligt arbejde

Flere og flere nydanskere kaster sig over frivilligt arbejde i de idrætsforeninger, hvor DIF yder bistand i form af integrationsindsatsen DIF Get2sport. Antallet af frivillige med nydansk baggrund er fra 2012 til 2013 steget fra 268 til 449, og det betyder, at andelen af nydanske frivillige i Get2sport-foreningerne er steget fra 24 procent til 39 procent. Det viser en slutevaluering af puljen ”Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde”, som er forfattet af Oxford Research og udgivet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

”Vi har haft held med at rekruttere strategisk. De vil sige, at vi ikke længere spørger ud i rummet, hvem der har lyst til at være frivillig. I stedet håndplukker vi dem, som har et potentiale, og så støtter vi dem med eksempelvis trænerkurser,” siger Preben Astrup, der er en af to integrationskonsulenter tilknyttet DIF Get2sport.

DIF Get2sport samarbejder med 24 forskellige foreninger i socialt belastede områder i hele landet og hjælper typisk med en aflastende medarbejder, som støtter op om og hjælper med til at organisere det frivillige arbejde i foreningerne.

Kulturel barriere
Manglen på frivillige er en helt central udfordring i mange af de foreninger, som ligger i socialt belastede områder med en befolkningssammensætning med mange nydanskere.

”Det at påtage sig frivilligt arbejde er langt hen ad vejen et nordeuropæisk fænomen, som man ikke kender i udlandet. Der er derfor en kulturel barriere, som skal overvindes. Desuden er det ofte meget ressourcestærke personer, som påtager sig frivilligt arbejde. Nydanskere har ofte mange andre ting at slås med, og så ligger det ikke lige for at engagere sig i frivilligt arbejde, siger Preben Astrup.

De argumenter bliver bakket op af Sultana Baig. Hun er dansker med pakistansk baggrund og er en af dem, som har været med til at skabe den positive udvikling i antallet af nydanske frivillige. Hun har meldt sig som frivillig i Høje Taastrup Idrætsforening, som ligger i et socialt belastet område tæt på København.

”Der er kæmpe foreningsfrihed i Danmark og et enormt frivilligt engagement. Det er en typisk dansk tradition, som man ikke har i mange andre lande, hvor meget handler om at få mad på bordet og alle kræfter derfor er centreret om lønnet arbejde,” siger Sultana Baig.

”Nytilkomne har en tendens til at engagere sig i kendte miljøer – især kvinderne. Marokkanere finder sammen i marokkanske miljøer og så videre. Så har man nok i sig selv, men det gælder om at få forskelligheder til at mødes i et frivilligt forum,” siger hun.

De frivillige er afgørende for væksten
Sultana Baig har en juridisk uddannelse og hjælper klubben med blandt andet ansøgninger og andre administrative opgaver. Men hun hjælper også med det helt lavpraktiske som eksempelvis kagebagning.

”Jeg er frivillig, fordi jeg selv har været så heldig at spille tennis i en forening, da jeg var barn, og jeg vil gerne, at mine børn får den samme gode oplevelse. Samtidig vil jeg gerne være med til at løfte et samfundsmæssigt ansvar for dem, der ikke har det så nemt i samfundet,” siger hun.

Preben Astrup understreger, at selvom det er en stor opgave at få nydanskere til at påtage sig frivilligt arbejde, så er det samtidigt helt nødvendigt, at det lykkes.

”Det er ikke et problem af få den nydanske dreng ned i en forening og spille fodbold. Men det kræver, at der er nogle frivillige, som står klar til at tage imod ham. Hvis vi har nok frivillige, så kommer medlemsvæksten af sig selv. Det forstår vores foreninger, og derfor bruger de en stor del af deres tid på arbejdet med at finde trænere og ledere,” sige Preben Astrup.

Socialminister Manu Sareen lagde også stor vægt på udviklingen blandt de frivillige, da slutevalueringen blev offentliggjort.

”Det er meget vigtigt, at nydanskere deltager i foreningslivets fællesskaber og på den måde bliver aktive medborgere. Når flere lektiehjælpere med anden etnisk baggrund underviser, eller flere børn bliver trænet af nydanskere i badminton eller fodbold, kan det være en af nøglerne til bedre integration og forståelse mellem borgerne,” sagde han i forbindelse med offentliggørelsen af slutevalueringen.

Frivillige håndplukkes
En hjørnesten i arbejdet med af få flere nydanske frivillige er Ungdommens Get2sport, som i øjeblikket består af 50 særligt udvalgte unge ledere og trænere med primært nydansk baggrund. De får alle særlig støtte af DIF og DBU til at gennemføre en tidskrævende idrætsuddannelse, så de får de bedste forudsætninger for at fungere som frivillig ude i foreningerne.

Arbejdet giver ser ud til at give resultater. I hvert fald viser slutevalueringen ikke bare, at der er kommet flere nydanske frivillige. Den viser også, at de frivillige er trygge ved opgaven. Således svarer hele 94 procent, at de i nogen eller i høj grad føler sig tilstrækkeligt klædt på til arbejdet som frivillig. Samtidig svarer 91 procent, at de i nogen eller i høj grad oplever, at de har mulighed for at få den nødvendige hjælp i deres funktion som frivillig.


 
I Høje Taastrup Idrætsforening har de gennem DIF Get2sport fået ansat en ressourceperson, der blandt andet hjælper de frivillige kræfter i klubben, og Sultana Baig sætter stor pris på den hjælpende hånd.

”Det giver et enormt boost og styrker motivationen for os frivillige. Man suger til sig af viden og erfaring. Jeg kan mærke, at mit frivillige arbejde både gavner foreningen og mig som person, siger hun.

Sådan en tilbagemelding bliver der sat pris på hos Preben Astrup. Integrationskonsulenten mener nemlig, at arbejdet med at styrke frivilligheden blandt nydanskere er mere relevant end nogensinde.

”Det er rart at konstatere, at indsatsen virker, for der er mere brug for den end nogensinde. Da vi begyndte vores integrationsindsats for cirka 10 år siden var der 18 officielle ghetto-områder i landet, nu er der 40, så der er behov for at styrke indsatsen markant,” siger Preben Astrup.