6.500 børn til rekordstor Skole OL-finale

6.500 idrætsglade børn fra 290 skoleklasser fra hele landet er udtaget til den hidtil største Skole OL-finale. H.K.H. Kronprinsen er med til at åbne det olympiske finalestævne, der afvikles 17. - 20. juni i København. Pressetilmelding senest fredag 13. juni.
11. jun 2014
6.500 idrætsglade børn fra 290 skoleklasser fra hele landet er udtaget til den hidtil største Skole OL-finale. H.K.H. Kronprinsen er med til at åbne det olympiske finalestævne, der afvikles 17. - 20. juni i København. Pressetilmelding senest fredag 13. juni.

Kronprins Frederik, IOC-medlem og protektor for Skole OL, skyder sammen med OL-deltager Rasmus Quaade finalestævnet i gang på Østerbro Stadion tirsdag 17. juni. DIF’s formand Niels Nygaard samt Københavns overborgmester Frank Jensen holder åbningstalerne. Der vil være indmarch, nationalsang og Skole OL-ilden bliver tændt.

Ikke færre end 6.500 børn fra 4., 5., 6. og 7. klasser i hele landet konkurrerer i løbet af de fire dage. Det er det største antal siden det første Skole OL i 2009.

Lidt mere end halvdelen af børnene er fra Københavns kommune, mens de øvrige kommer fra resten af landet. Sidstnævnte har kvalificeret sig til finalen gennem Skole OL-stævner enten på egen skole, til et Skole OL-bystævne eller i løbet af nogle idrætstimer. Det fremgår af en liste længere nede i denne pressemeddelelse, hvor de kvalificerede klasser kommer fra.

”Skole OL er et atletikstævne med høj kvalitet, som vi de næste fire år går målrettet efter at få udbredt til endnu flere børn. Skole OL passer perfekt ind i det store bevægelsesfokus, der er i den nye åbne skole efter sommerferien, og især til finalestævnet vil de deltagende børn få OL-magien at mærke,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Til årets finale er 4. klasserne i aktion 17. juni, 5. klasserne 18. juni, 6. klasserne 19. juni og 7. klasserne 20. juni. Der er både individuelle konkurrencer og klassekonkurrencer. Der dystes i 400 m løb, længdespring, kast, sprint, stafetløb, hækkeløb og motionsløb. Motionsløbet til årets Skole OL-finale er i øvrigt Danmarks største børneløb med fællesstart.

Mødetid for pressen til åbningen af finalestævne 17. juni er kl. 8.45 foran tribunen på Østerbro Stadion. Kronprinsen ankommer kl. 8.55 og klassernes indmarch er fra kl. 9.00. Pressen bedes tilmelde sig senest fredag 13. juni til cho@dif.dk

Om Skole OL
Det traditionsrige Skole OL er de næste fire år udviklingsprojekt i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik Forbund, som sammen med TV 2 har en målsætning om en Skole OL-turnering med 50.000 børn og 10.000 til finalestævnet i 2017. Skole OL hylder klassesammenholdet og det personlige engagement.
 
De store ambitioner for Skole OL de kommende år skal ikke mindst ses i lyset af folkeskolereformens fokus på 45 minutters bevægelse om dagen samt fokus på Den Åbne Skole. Skole OL-arrangørerne opfordrer allerede nu landets skolelærere til at inddrage Skole OL 2015 i årsplanen for det kommende skoleår.

Danmarks Idrætsforbund, Dansk Atletik Forbund og TV 2 står bag Skole OL 2014.
Skolemælk er sponsor og TrygFonden støtter Skole OL.

www.skoleol.tv2.dk  *  #skoleol

Yderligere oplysninger, herunder rekvirering af fotos i høj opløsning, fås hos:
Casper Hollerup, OL-pressechef, DIF, cho@dif.dk, mobil 2464 5253
Henriette Leth Nielsen, kommunikationschef, DAF, henriette@dansk-atletik.dk, mobil 2015 2220

Følgende klasser uden for Københavns Kommune har kvalificeret sig til Skole OL-finalestævne 2014:

Region Midtjylland
Harlev Jylland: Næshøjskolen : 4a + 4c
Juelsminde: Juelsminde Skole: 4a + 4b
Kolind: Kolind Skole: 6a
Løsning: Ølsted skole: 6a
Rønde: Rønde Skole: 5a
Skjern: Kirkeskolen: 7a
Sønder Felding: Sdr Felding Centralskole: 4a + 5a
Ulfborg: Ulfborg Skole: 5a + 6a
Vejle: Lindved Skole: 4b + 5b
Viborg: Mønsted Skole: 6a og Søndre Skole: 6a
Viby Jylland: Søndervangsskolen: 5a
Østbirk: Østbirk Skole: 7a + 7b
Aarhus: Elise Smiths Skole: 5a og Møllevangskolen: 7a + 7b

Region Nordjylland
Dybvad: Hørby-Dybvadskole: 5a + 6a + 7a
Farsø: Farsø Skole: 7a + 7b
Nørresundby: Gammel Lindholm: 4a + 4b
Aalborg: Kærby Skole: 5b + 6b
Aalbæk: Aalbæk Skole: 5a

Region Syddanmark
Bredsten: Firehøjeskolen: 4aa + 5aa
Esbjerg: Boldesager Skole: 5a + 5b
Gråsten: Gråsten Skole: 7d
Haderslev: Fællesskolen Hammelev Sct. Severin: 5h
Harndrup: Fjelsted Hardrup Skolen: 4. klasse
Janderup Vestjylland: Janderup Skole: 6a
Odense: Abildgårdskolen: 6a + 6b + 6c og Stige Skole: 6a
Tommerup: Tallerupskolen: 4a + 4b

Region Sjælland
Boeslunde: Lille Egede Friskole: 7a
Borup: Borup Privatskole: 7a
Fuglebjerg: Hindholm Privatskole: 5a
Glumsø: Susålandets Skole: 7a + 7b
Jyderup: Tornvedskolen: 5f + 7d
Kirke Hyllinge: Bramsnæsvigskolen: 7a + 7b
Kirke Såby: Kirke Saaby Skole: 7x
Køge: Ellemarkskolen: 7u + 7v
Maribo: Maribo Skole – Blæsenborg: 5a + 5b + 6a
Nakskov: Privatskolen Nakskov: 7a + 7b
Nykøbing Falster: Nykøbing F Realskole: 4a
Næstved: Lille Næstved Skole: 4b
Nørreballe: Maribo Skole Østofte: 6a + 6b
Skælskør: Skælskør Skole: 6a
Slagelse: Stillinge Skole: 7. klasse
Sorø: Frederiksberg Skole: 7a + 7b + 7c og Pedersborg skole: 4c + 7a + 7b
Strøby: Strøbyskolen: 5c
Vemmelev: Vemmelev skole: 5b
Vipperød: Kildevangens Skole: 5d + 6b

Region Hovedstaden
Gentofte: Bakkegårdsskolen: 7z + 7x + 7y
Hellerup: Rygaards skole: 7a + 7b
Helsinge: Nordstjerneskolen: 4n + 5q
Hillerød: Grønnevang Skole: 7i og Hillerød Lille Skole: 6. klasse
Holte: Ny Holte Skole: 5a + 5b
Kokkedal: Kokkedal Skole: 7b + 7c + 7f
Lynge: Lynge Skole: 5a
Nivå: Nivå Skole: 4d
Roskilde: Skt Jørgen Skole: 6a + 6c og Tjørnegårdskolen: 4b
Rungsted Kyst: Vallerødskolen: 7b og Vedbæk Skole: 7x + 7y
Søborg: Gladsaxe Skole: 7b