Danmark er idrætsforbillede i EU

En ny undersøgelse af idrætsaktiviteten blandt indbyggerne i EU’s medlemslande viser, at Danmark ligger helt i front. Danske erfaringer skal bruges til at aktivere resten af EU’s befolkning.
8. maj 2014
En ny undersøgelse af idrætsaktiviteten blandt indbyggerne i EU’s medlemslande viser, at Danmark ligger helt i front. Danske erfaringer skal bruges til at aktivere resten af EU’s befolkning.
Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her.

Der er godt gang i den danske befolkning, når det gælder idræt. Det viser en ny undersøgelse fra EU Kommissionen. Ifølge undersøgelsen dyrker 68 procent af alle danskere over 15 år en idrætsaktivitet minimum en gang om ugen. Af de 28 medlemslande, der indgår i undersøgelsen, er det kun Sverige (70 procent), der ligger højere end Danmark, og gennemsnittet for hele EU er 41 procent.

Der er i undersøgelsen kæmpe forskelle på landene, og især i Sydeuropa halter de langt efter. I et land som Bulgarien er det til sammenligning kun 12 procent af befolkningen, der mindst en gang om ugen dyrker idræt.

Graf_4

”Danmark er et rigtig godt eksempel på et land, hvor de frivillige yder en kæmpe indsats ude i foreningerne for at skabe gode idrætsvilkår. Det kunne mange andre lande i EU med fordel lade sig inspirere af,” siger Morten Løkkegaard (V), der er medlem af Europa-Parlamentet og har idræt og fysisk aktivitet højt på sin dagsorden.

Det er især de nordiske lande, som klarer sig godt i undersøgelsen, og det er ikke tilfældigt ifølge DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg.

”I mange lande forbinder man udelukkende idræt med eliteidræt og medaljer. Sådan er det ikke i Danmark. Her er der en politisk forståelse for, at også breddeidrætten bidrager med en række positive effekter til samfundet,” siger Poul Broberg og fortsætter.

”Desuden har de danske idrætsorganisationer i generationer og uden statslig indblanding brugt mange midler på at udvikle gode uddannelser. Den uddannelsessektor er helt fraværende i en lang række andre lande i EU.”

Danmark i toppen
Socialdemokraten Christel Schaldemose, der ligesom Morten Løkkegaard sidder i Europa-Parlamentet, har også et bud på, hvorfor så mange danskere er idrætsaktive.

”Det handler om samfundsindstillingen. I Danmark er det offentlige med til at finansiere bygningerne, og så er holdningen, at fælleskabet må benytte fællesskabets lokaler. Det gør, at vi i Danmark har en helt anderledes adgang til faciliteterne,” siger Christel Schaldemose.

Undersøgelsen viser, at Danmark ud af de 28 lande ligger næstbedst placeret med hensyn til andel af befolkningen, der er medlem af en idrætsforening, andel af befolkningen, der er tilfreds med idrætsforeningernes tilbud og andel af befolkningen, der udøver frivilligt arbejde i forbindelse med idræt.

I Danmark bliver det i øjeblikket talt om vigtigheden af at få flere danskere til at dyrke motion og idræt. DIF og DGI’s Vision 25-50-75 er et eksempel på det. Visionen indebærer at 75 procent af danskerne skal være idrætsaktive i 2025 – heraf 50 procent i en forening.

Der er store besparelser at hente, hvis den stadig stigende gruppe af ældre borgere i Danmark er fysisk aktive. Den fysiske aktivitet er med til at holde livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabets på afstand og sikre en såkaldt sund aldring – altså at man får tilsvarende flere sunde år uden sygdom, hvis man lever længere.

Men behovet for at aktivere befolkningen er langt større, hvis man tager EU-brillerne på. EU’s samlede befolkning står over for en massiv aldring og er ikke nær så aktiv som den danske. Hvor 68 procent af danskerne dyrker idræt eller motion mindst en gang om måneden, så er EU-gennemsnittet nede på 41 procent. Hvis resten af EU’s befolkning var lige så idrætsaktive som den danske, ville der være rigtig mange milliarder euro at hente på sundhedsbudgetterne. Fysisk inaktivitet er således ifølge EU Kommissionen den fjerdehyppigste årsag til dødelige sygdomme og medfører store omkostninger i form af øgede sundhedsudgifter, sygefravær og for tidlig død.

”Danmark er rollemodel for resten af EU, og vi skal bidrage med råd og erfaringer om eksempelvis organisering af frivillige og forældreinddragelse. Jeg har selv fortalt mine kolleger om Svendborgprojektet, hvor det viste sig, at mere fysisk aktivitet i skolen både gav bedre sundhed og bedre indlæringsevne,” siger Christel Schaldemose.

Begrænset budget til sporten
Hos DIF håber Poul Broberg, at Danmark kan få lov til at spille en aktiv rolle i arbejdet med at få aktiveret EU’s befolkning. Og at Danmark kan få del i EU’s sportsbudget, der udgør 240 millioner kroner om året.

”Danmark og Sverige er eksempelvis rigtig gode til at uddanne børnetrænere. Derfor ville det være en fremragende idé, hvis de to lande får midler til at udvikle en børnetræneruddannelse, som kan bruges af alle lande i EU,” foreslår DIF’s idrætspolitiske chef, der dog ser en alvorlig forhindring i de til tider meget stramme krav til at få del i støtten.

”Projektperioderne er meget korte, og der er krav om, at der skal være så og så mange lande med i en ansøgning. Mit råd er at droppe de krav og i stedet fokusere på, at vi får en effektiv anvendelse af EU’s penge frem for at støtte noget flyvsk projektmageri,” siger han.

Det er noget helt nyt, at sport har fået sit eget budget. Det findes i programmet Erasmus+ og udgør 240 millioner kroner om året i de kommende syv år. Normalt gøres EU-budgetposter op i milliarder og ikke millioner, men derfor regner Morten Løkkegaard alligevel med, at sportsbudgettet kan gøre en forskel.

Graf_3

”Manglen på fysisk aktivitet er en større trussel mod folkesundheden end rygning og alkohol. Det er først og fremmest medlemslandenes opgave at aktivere deres befolkninger, men EU kan og skal stadig spille en rolle, og det kommer også til at ske, når det nye sportsprogram for alvor bliver rullet ud,” siger Morten Løkkegaard, der har været med til at sikre støtte til MOVE Week, der finder sted i oktober og skal motivere EU’s befolkning til at dyrke idræt.

Sundhedsbudgettet skal i spil
Hos DIF er der glæde over, at sporten bliver anderkendt med sit eget budget. Men omvendt er der også en holdning om, at budgettet ikke kan stå alene.

”Politikerne må ikke tro, at 240 millioner kroner om året kan gøre det alene. Hvis vi virkelig skal rykke på det her område, så er det nødvendigt, at idrætsprojekterne også får midler fra sundhedsbudgettet og de store regional- og strukturfonde, hvor man taler om helt anderledes beløb. Men jeg kan godt frygte, at standardsvaret bliver, at der ikke er adgang her, fordi sporten nu har sit eget budget,” siger Poul Broberg.

Christel Schaldemose regner dog med, at idrætten god kan tiltrække midler på tværs af EU-systemet.

”Jeg er ked af, at budgettet ikke er større end de 240 millioner kroner. Men det er planen, at EU skal være bedre til at arbejde bedre sammen på tværs af sektorerne, og det nybrud mærker jeg allerede. Derfor tror jeg på, at man kan koble idrætsprojekter til sundhedsbudgetterne og få en stor kombinationseffekt. Og gode resultater er den bedste måde at få nye og større bevillinger på,” understreger den socialdemokratiske europaparlamentariker.

Både Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard stiller op til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Valget finder sted den 25. maj.