PRESSEINVITATION Kronprinsen og 400 børn til Skole OL i Korsør
H.K.H. Kronprinsen, medlem af IOC og protektor for Skole OL, mødes på tirsdag med 400 elever fra 9 skoler i Slagelse Kommune. Kronprinsen vil løbe med under børnenes opvarmning, hvor også den lokale eliteløber Abdi Hakin Ulad (Korsør atletikklub) deltager sammen med Skole OL-ambassadør Rasmus Quaade, cykelrytter og OL-deltager i London.
Slagelse Kommunes borgmester Stén Knuth og DIF’s formand Niels Nygaard er ligeledes til stede.
Skole OL begynder kl. 9.00 med børnenes indmarch og Slagelse Garden.
Mødetid for medierne er kl. 8.45 til en briefing. Kronprinsen er til stede fra kl. 8.55-10.35.
Sted: Korsør Atletikstadion, Tovesvej 30B, 4220 Korsør
Pressen bedes tilmelde sig senest mandag 5. maj kl. 9.00 til cho@dif.dk
Børnene konkurrerer klassevis. Hver klasse har – som alle andre 4.-7. klasser i landet – mulighed for at kvalificere sig til det store finalestævne i København 17.-20. juni 2014.
Klasserne kommer fra følgende lokale skoler: Pedersborg skole, Broskolen, Lille Egede Friskole, Helms skole, Stillinge skole, Vemmelev skole, Forlev friskole, Skælskør skole, Baggesen skole
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Atletik Forbund og TV 2 står bag Skole OL. Skolemælk er sponsor og TrygFonden støtter Skole OL.
Om Skole OL
Det traditionsrige Skole OL er de næste fire år udviklingsprojekt i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik Forbund, som sammen med TV 2 har en målsætning om en Skole OL-turnering med 50.000 børn og 10.000 til finalestævnet i 2017. Disciplinerne er løb, spring og kast, og Skole OL hylder klassesammenholdet og det personlige engagement.
De store ambitioner for Skole OL de kommende år skal ikke mindst ses i lyset af folkeskolereformens fokus på 45 minutters idræt og bevægelse om dagen.
Klasserne kan afholde et Skole OL på et par idrætstimer på egen skole. Resultaterne skal indtastes på Skole OL's hjemmeside senest onsdag den 28. maj 2014, hvor man også kan læse mere om disciplinerne og få hjælp og vejledning.
I 2014 er atletikklubber og kommuner i Korsør, Vejle (8. maj), Aarhus (15. maj) og Aalborg (19. maj) gået sammen om at afholde Skole OL-bystævner.
Klasserne kan kvalificere sig til det store, olympiske finalestævne på Østerbro Stadion i København, hvor 4. klasser fra hele landet mødes 17. juni, 5. klasserne 18. juni, 6. klasserne 19. juni og 7. klasserne 20. juni.
Skole OL’s hjemmeside. www.skoleol.tv2.dk
Kontaktinformation
Casper Hollerup
OL-pressechef, DIF
Mobil 24 64 52 53
cho@dif.dk