Stor tilfredshed med dansk idræt
Tilfredsheden med de store idrætsorganisationers aktiviteter er meget høj. Det viser den analyse om idrættens struktur og økonomi, som Kulturministeriets netop har offentliggjort. Det vækker tilfredshed i DIF og DGI, der i fællesskab har sat en ambitiøs målsætning for, hvor dansk idræt skal være i 2025.
Tilfredsheden med de store idrætsorganisationers aktiviteter er meget høj. Det viser den analyse om idrættens struktur og økonomi, som Kulturministeriets netop har offentliggjort. Det vækker tilfredshed i DIF og DGI, der i fællesskab har sat en ambitiøs målsætning for, hvor dansk idræt skal være i 2025.
DIF og DGI hæfter sig ved, at analysen dokumenterer, at såvel idrætsforeninger som kommuner giver de to store idrætsorganisationers aktiviteter et flot skudsmål, ligesom den konkluderer, at de to organisationer forvalter de offentlige tilskud yderst effektivt.
”Hovedparten af vores aktiviteter er finansieret af offentlige midler i form af overskud fra Danske Spil. Derfor er det naturligvis i orden, at staten med analysen har ønsket at give vores forvaltning af disse midler et serviceeftersyn. DIF’s 1,9 mio. medlemmer og DGI’s 1,5 mio. medlemmer gør os samlet set til danskernes klart foretrukne leverandører af idrætstilbud. Og derfor er det vigtigt, at tilfredsheden med vores aktiviteter er så høj”, siger Niels Nygaard, formand for DIF.
Tættere samarbejde mellem DGI og DIF
I analysen peges på potentialet i et tættere samarbejde mellem de store idrætsorganisationer for at løse nogle af de udfordringer, foreningsidrætten står over for – fx behovet for at understøtte og videreudvikle det frivillige arbejde i foreningerne. Det er et potentiale, som DIF og DGI er opmærksomme på og allerede i gang med at indløse.
”Vi er glade for den positive vurdering af vores aktiviteter i analysen. Men vi hviler ikke på laurbærerne og derfor har DIF og DGI i fællesskab opstillet en ambitiøs vision for dansk idræt. I den ligger, at der i 2025 skal være 50 pct. af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og 75 pct. af den danske befolkning skal være idrætsaktiv. Ved at samle kræfterne om en række fælles indsatser kan vi både styrke det frivillige foreningsarbejde og danskernes muligheder for at dyrke idræt og motion”, siger Søren Møller, formand for DGI.
DIF’s og DGI’s bestyrelser nedsatte i slutningen af 2013 en fælles visions-arbejdsgruppe. Den ledes af de to organisationers næstformænd og har fået til opgave at vurdere, hvordan visionen kan realiseres. I processen bliver såvel DIF’s specialforbund som DGI’s landsdelsforeninger og landsudvalg for de enkelte idrætter inddraget.
Frivillig idræt er rygraden i dansk idræt
De to formænd ser analysen som en klar dokumentation af foreningsidrættens centrale position som rygraden i den danske idrætsmodel.
”Vi vil gerne advare imod eventuelle overvejelser om – i den politiske proces der nu følger efter analysen – at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt. Det vil i givet fald være et skridt i en helt forkert retning, hvis ambitionen er at få flere til at dyrke idræt”, siger Niels Nygaard.
”Den frivillige idræt udgør rygraden i dansk idræt. Hvis den svækkes, vil det stride mod analysens konklusioner. Vi opfordrer politikerne til at gå i en tæt dialog med DIF og DGI om at få flere danskere til at dyrke idræt regelmæssigt – og gerne i en idrætsforening”, siger Søren Møller.
Fakta: I forbindelse med den store reform af spillelovgivningen i 2011 besluttede Folketinget, at der inden en eventuel revision af lovgivningen skulle gennemføres en udredning af idrættens økonomi og struktur. Læs mere om udredningen her: http://www.kum.dk/Temaer/Idratsudredning1/
”Hovedparten af vores aktiviteter er finansieret af offentlige midler i form af overskud fra Danske Spil. Derfor er det naturligvis i orden, at staten med analysen har ønsket at give vores forvaltning af disse midler et serviceeftersyn. DIF’s 1,9 mio. medlemmer og DGI’s 1,5 mio. medlemmer gør os samlet set til danskernes klart foretrukne leverandører af idrætstilbud. Og derfor er det vigtigt, at tilfredsheden med vores aktiviteter er så høj”, siger Niels Nygaard, formand for DIF.
Tættere samarbejde mellem DGI og DIF
I analysen peges på potentialet i et tættere samarbejde mellem de store idrætsorganisationer for at løse nogle af de udfordringer, foreningsidrætten står over for – fx behovet for at understøtte og videreudvikle det frivillige arbejde i foreningerne. Det er et potentiale, som DIF og DGI er opmærksomme på og allerede i gang med at indløse.
”Vi er glade for den positive vurdering af vores aktiviteter i analysen. Men vi hviler ikke på laurbærerne og derfor har DIF og DGI i fællesskab opstillet en ambitiøs vision for dansk idræt. I den ligger, at der i 2025 skal være 50 pct. af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og 75 pct. af den danske befolkning skal være idrætsaktiv. Ved at samle kræfterne om en række fælles indsatser kan vi både styrke det frivillige foreningsarbejde og danskernes muligheder for at dyrke idræt og motion”, siger Søren Møller, formand for DGI.
DIF’s og DGI’s bestyrelser nedsatte i slutningen af 2013 en fælles visions-arbejdsgruppe. Den ledes af de to organisationers næstformænd og har fået til opgave at vurdere, hvordan visionen kan realiseres. I processen bliver såvel DIF’s specialforbund som DGI’s landsdelsforeninger og landsudvalg for de enkelte idrætter inddraget.
Frivillig idræt er rygraden i dansk idræt
De to formænd ser analysen som en klar dokumentation af foreningsidrættens centrale position som rygraden i den danske idrætsmodel.
”Vi vil gerne advare imod eventuelle overvejelser om – i den politiske proces der nu følger efter analysen – at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt. Det vil i givet fald være et skridt i en helt forkert retning, hvis ambitionen er at få flere til at dyrke idræt”, siger Niels Nygaard.
”Den frivillige idræt udgør rygraden i dansk idræt. Hvis den svækkes, vil det stride mod analysens konklusioner. Vi opfordrer politikerne til at gå i en tæt dialog med DIF og DGI om at få flere danskere til at dyrke idræt regelmæssigt – og gerne i en idrætsforening”, siger Søren Møller.
Fakta: I forbindelse med den store reform af spillelovgivningen i 2011 besluttede Folketinget, at der inden en eventuel revision af lovgivningen skulle gennemføres en udredning af idrættens økonomi og struktur. Læs mere om udredningen her: http://www.kum.dk/Temaer/Idratsudredning1/