Troels Henriksen fra JP er Årets Sportsjournalist
Jyllands-Postens Troels Henriksen blev valgt som Årets Sportsjournalist for sine afsløringer af Danske Spil i to sager: Først afsløringen af, at Danske Spil i bedste fald agerede stærkt problematisk, muligvis ulovligt, i forbindelse med en udbudssag til en værdi af 90 millioner kroner.
Dernæst afsløringen af, at Danske Spil og DBU, ifølge eksperter, brød Persondataloven i jagten på at få Kristoffer Wichmann dømt for den alvorlige matchfixingparagraf. Sidstnævnte sagskompleks er taget op af Datatilsynet, der i skrivende stund undersøger lovligheden af Danske Spils ageren.
De seneste fem års vindere er:
2009: Jonas Nyrup og Anders Damgaard
2010: Dan Philipsen
2011: Thomas Møller Kristensen
2012: Jens Seier Andersen
2013: Mads Wehlast og Gisle Thorsen