Dansk OL-​deltagelse med be­græn­se­de ud­gif­ter

Curling Sochi
Ny OL-​chef slår fast, at dansk del­ta­gel­se ved OL i Sochi er en re­la­tiv bil­lig om­gang. Ud­ta­gel­sen af en for­holds­vis lille trup skyl­des dog ikke øko­no­mi­ske hen­syn.
6. feb. 2014
Ny OL-​chef slår fast, at dansk del­ta­gel­se ved OL i Sochi er en re­la­tiv bil­lig om­gang. Ud­ta­gel­sen af en for­holds­vis lille trup skyl­des dog ikke øko­no­mi­ske hen­syn.

Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her.

Hvad ko­ster det at sende et dansk OL-​hold af­sted til Rusland for at for­sva­re de rød-​hvide faner ved vinter-​OL? Sva­ret er cirka en mil­li­on net­tokro­ner, lyder det fra DIF’s nye chef de mis­sion for OL-​delegationen, Mor­ten Rodtwitt.

”Vi bli­ver af og til spurgt til vores sam­le­de ud­gif­ter til OL-​holdet, ikke så meget fordi folk har en kri­tisk hold­ning til OL-​delegationens ud­gif­ter, men fordi de gan­ske en­kelt er nys­ger­ri­ge på en po­si­tiv måde,” siger Mor­ten Rodtwitt og un­der­stre­ger, at sva­ret på en mil­li­on kro­ner for Sochi-​turen er vej­le­den­de.

”Det kom­mer selv­føl­ge­lig lidt an på, hvor­dan man ser på ind­tæg­ter og ud­gif­ter i for­bin­del­se med et OL, men helt kon­kret har vi ud­gif­ter for cirka 1,2 mil­li­on kro­ner i for­bin­del­se med Sochi – alt in­klu­siv. IOC støt­ter med om­kring 300.000 kro­ner, og så lan­der vi på en lille mil­li­on kro­ner. I det her reg­ne­styk­ke har vi dog ikke taget lø­ben­de ind­tæg­ter fra OL-​sponsorater med, hvil­ket be­ty­der, at vores OL-​udgifter i det sam­le­de bil­le­de er meget be­græn­se­de,” siger Mor­ten Rodtwitt.

OL-​chefen bak­kes op i, at OL er en øko­no­misk over­sku­e­lig op­ga­ve af DIF’s di­rek­tør, Karl Chr. Koch:

”Sam­let set over en fi­re­årig pe­ri­o­de med et vinter-​ og sommer-​OL går det øko­no­mi­ske OL-​regnestykke næ­sten lige op, fordi OL-​brandet na­tur­lig­vis har en vis kom­merci­el be­tyd­ning for en or­ga­ni­sa­tion som DIF, der er Dan­marks Olym­pi­ske Komité,” siger Karl Chr. Koch. Han på­pe­ger dog, at man mod­sat tid­li­ge­re ikke for­ven­ter, at kunne fi­nan­si­e­re alle OL-​udgifter i de kom­men­de år via OL-​topsponsorer.

”Vi har store am­bi­tio­ner for vores ind­sats ved det kom­men­de sommer-​OL i RIO, og vi etab­le­rer blandt andet et High Per­for­man­ce Cen­ter uden for OL-​byen. Vi del­ta­ger også i flere og flere OL-​aktiviteter på ung­doms­ni­veau som Eu­ro­pe­an Olym­pic Games og Youth Olym­pic Games, og der­for må vi i den kom­men­de OL-​periode for­ven­te at få lidt flere ud­gif­ter end ind­tæg­ter på OL-​kontoen. ”

LILLE TRUP
Ved det kom­men­de vinter-​OL i Sochi sen­der Dan­mark et for­holds­vist lille hold be­stå­en­de af to cur­ling­hold og to skilø­be­re. Det dan­ske OL-​hold kunne imid­ler­tid godt have været noget stør­re, hvis ikke DIF’s be­sty­rel­se sid­ste år havde hævet ud­ta­gel­ses­kra­ve­ne. Det vil der­med sige, at man op til OL denne gang skal have kla­ret det in­ter­na­tio­na­le A-​krav (hvis der både er A- og B-​krav) og have do­ku­men­te­ret sit sport­s­li­ge ni­veau i kon­kur­ren­ce på World Cup-​eller VM-​niveau.

Chef de Mis­sion for OL-​holdet Mor­ten Rodtwitt slår dog fast, at de stram­me­re ud­ta­gel­ses­krav og den for­holds­vis lille dan­ske trup ikke har noget med øko­no­mi at gøre.

”Nej, vi ud­ta­ger ude­luk­ken­de vores at­le­ter af sport­s­li­ge hen­syn og ikke efter øko­no­mi­ske over­vej­el­ser.”

Gen­nem de se­ne­ste vinter-​olympiske lege har den dan­ske trups stør­rel­se va­ri­e­ret. Hi­sto­risk set møder DIF ofte kri­tik for enten at have ud­ta­get et for lille eller et for stort hold til vinter-​OL. Ved sid­ste OL i Van­co­u­ver i 2010, hvor Dan­mark havde et re­kord­s­tort hold med, lød kri­tik­ken i of­fent­lig­he­den på, at det dan­ske OL-​hold al­li­ge­vel var for stort, fordi flere dan­ske at­le­ter havde det mere end svært i kon­kur­ren­cer­ne.

Mor­ten Rodtwitt siger:

”Vi tager ikke til OL for at kæmpe for ikke at blive sidst. Det, der har været vig­tigt denne gang, har været, at at­le­ter­ne kva­li­fi­ce­re­de sig til OL via kon­kur­ren­cer på hø­je­ste in­ter­na­tio­na­le ni­veau, og der­for har vi også let­te­re ved at sætte nogle kon­kre­te og re­a­li­sti­ske mål­sæt­nin­ger for vores at­le­ter. ”

DANSKE OLYMPISKE PARTNERE

PARTNERE

IOC´s TOPPARTNERE