Glæsner alligevel VM-guldvinder

CAS har omstødt dansk svømmers dopingkarantæne.
5. feb 2014
CAS har omstødt dansk svømmers dopingkarantæne.
I 2012 vandt svømmeren Michael Glæsner guld i 1.500 meter fri ved verdensmesterskaberne i kortbane. To dage tidligere havde han vundet bronze i 400 meter fri, men da han ved den lejlighed – viste det sig senere – afleverede en dopingprøve, der viste spor af det forbudte stof levmetafetamin, blev han frataget begge medaljer.
Nu har Michael Glæsner fået sin guldmedalje igen.
Årsagen er, at der ikke var spor af forbudte stoffer i den dopingprøve, han afgav efter det løb, der gjorde ham til verdensmester. Det er den internationale sportsdomstol, CAS, der har omstødt den karantæne på tre måneder, som den danske svømmer fik. CAS lægger i deres afgørelse vægt på Mads Glæsners forklaring om, at det forbudte stof stammede fra en amerikansk inhalator, som indeholdt andre stoffer end den danske udgave.