Skulderklap til håndboldherrerne

Trods et skuffende finaleresultat har EM i håndbold på dansk hjemmebane været en stor oplevelse.
26. jan 2014
Trods et skuffende finaleresultat har EM i håndbold på dansk hjemmebane været en stor oplevelse.

Med et finalenederlag på 32-41 mod et storspillende fransk landshold fik de danske håndboldherrer på ingen måde den afslutning, som de rød-hvide tilskuere i Boxen og hjemme i stuerne havde drømt om.

Men trods det skuffende resultat er der også ting af glæde sig over oven på 14 dages håndboldfest i Herning, Brøndby, Aarhus og Aalborg.

DIF’s formand, Niels Nygaard, siger:
 
”Lad os bare glemme finalen hurtigt og i stedet tænke tilbage på et arrangement, der på alle måder har været imponerende. Stor ros til DHF og de fire værtsbyer for at have leveret de optimale rammer til store håndboldoplevelser. Derudover må vi også glæde os over, at EM i håndbold ser ud til at blive et økonomisk bæredygtigt arrangement, der forhåbentligt kan smitte yderligere positivt af på udviklingen af dansk håndbold.”

Niels Nygaard sender ligeledes en hilsen til de mere 1200 frivillige, der har knoklet under slutrunden.

”De frivillige er og blive kernen i dansk idræt, og uden dem ville en kæmpe begivenhed som denne ikke kunne lade sig gøre. Stor tak til alle frivillige, der har haft en finger med i spillet under mesterskaberne.”