Voksne tør ikke prøve nye idrætsgrene

Julen er slut, og slankekurstiden er over os. Hvis alt går, som det plejer, vil voksne danskere nu valfarte til de kommercielle fitnesscentre eller alternativt begynde at løbe.

Til gengæld vil danskerne i begrænset omfang melde sig ind i en idrætsforening og svede der, selvom mange idrætsaktive synes, at det er sjovere at spille eksempelvis fodbold eller basketball, end det er at hive maskiner i et fitnesscenter.

Men der er alt for mange barrierer og udfordringer i forhold til at begynde på en helt ny idrætsgren, hvis man har passeret de 30 år. Det mener professor Jens Bangsbo, der er leder af Center for Holdsport og Sundhed ved Københavns Universitet.

”Som voksen idrætsudøver melder man sig sjældent bare lige ind i en idrætsforening for at prøve en ny holdsportsgren, selvom man måske egentlig har lysten. Tilbuddene mangler ganske enkelt til den her målgruppe, og det et en kæmpe udfordring,” siger Jens Bangsbo.

Han mener, at danske idrætsforeninger – blandt andet her ved jule- og slankekurstid - går glip af en stor mulighed for at hverve potentielle nye medlemmer.

”Foreningslivet er desværre endnu ikke helt klar til de voksne nybegyndere, og det er ærgerligt, fordi holdsportsgrene som fodbold og basketball både er utroligt sunde, men også utroligt sjove,” siger Jens Bangsbo.

Sort hul
Han bakkes op af direktøren for Dansk Basketball Forbund, Rasmus Winkel.

”Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at der er et kæmpe sort hul på det her område, og vi hører bestemt alarmklokkerne,” siger Rasmus Winkel og fortsætter:

”Vi kontaktes af og til af folk i 30’erne, som godt kunne tænke sig at komme i gang med basketball. De kan bare ikke finde det rette tilbud ude i klubberne. Basketballl er af en eller anden grund ikke en motionssport, men vi kunne godt tænke os, at den blev det,” siger Rasmus Winkel.

Direktøren understreger, at de danske basketklubber skal kunne se mulighederne i at tilbyde aktiviteter til voksne begynderspillere fremfor udelukkende at fokusere på dem, der er i forvejen er dygtige. Men basketballforbundet skal også være med til at motivere klubberne til at gribe fat i den voksne målgruppe. Dette kommer blandt andet i de kommende år til at ske via det streetbaserede basketspil Fiba 33, som er velegnet til urutinerede spillere.

”Vi håber på, at Fiba 33 kan være med til at knække koden, og vi vil lægge en del kræfter i det,” siger Rasmus Winkel.

Vil ikke være til grin
Jonas Qvist fra København er en helt almindelig 30-årig dansker, der er glad for idræt og fysisk aktivitet. Han er god til badminton, som han spillede på konkurrenceniveau som ung, og ”ok god”, som han selv siger det, til idrætsgrene som fodbold, basketball og volleyball. Men ikke god nok til at begynde aktivt i en forening, mener han.

”Jeg har især overvejet flere gange at begynde at gå til volleyball, men jeg synes helt ærligt ikke, at jeg har niveauet til det. Man vil jo nødig være til grin, når man tropper op til den første træning. Fodbold har jeg også overvejet, men det har jeg ikke for alvor spillet, siden jeg var teenager, så det bliver nok heller ikke til noget,” siger Jonas Qvist. Han cykler sig i stedet en tur i skoven eller går ned i det lokale fitnesscenter, når han trænger til at træne.

”Jeg synes, det er ok både at cykle og træne i fitnesscenter, men det slet ikke så sjovt som at dyrke idræt med en bold eller lignende.”

Lyspunkter
I DIF erkender udviklingschef Morten Mølholm Hansen, at den organiserede idræt har et problem i forhold til de voksne motionister til trods for, at en større og større del af den danske befolkning rent faktisk bliver mere fysisk aktive i disse år.

”Vi har godt fat i børnene og i de unge, men det kniber med de voksne. Og vi får ikke andel i den stigende voksenmotionsbølge, hvis vi ikke formår at henvende os på den rette måde til den målgruppe. Vi risikerer at overlade de voksne motionister til den kommercielle sektor, og det er der ingen grund til, for vi har jo masser af gode og sjove idrætsgrene på hylderne,” siger Moren Mølholm Hansen.

Udviklingschefen ser dog også flere udviklingsmuligheder og lyspunkter for den organiserede idræt.

”Vores styrke er, at når vi først har fået fat i folk, så er vi bedre til at fastholde dem. Hvis man først kommer ind i en idrætsforening, så er der gode chancer for, at man bliver der- simpelhent fordi det er sjovt at dyrke idræt,” siger Morten Mølholm Hansen.

Han fremhæver desuden en række udviklingsprojekter, som DIF og specialforbundene har søsat i fællesskab.

”Vi har gennem de seneste år haft stor fokus på at udvikle tilbud til voksenmotionister i specialforbundsregi, hvor vi netop ser på, hvordan en idrætsgren kan gøres mere attraktiv for den voksne målgruppe. Det har blandt andet ført til succesrige voksenkoncepter inden for tennis, fodbold og håndbold,” siger han.

Fodboldfitness
Specielt DIF og DBU’s Fodboldfitness er på vej i den rigtige retning, og konceptet oplever stor tilgang blandt især voksne kvinder, der gerne vil prøver kræfter med fodbolden. Her kombineres fitness- og fodboldtræning, og så er det målrettet kvinder uden stor fodbolderfaring.

I DBU er man glad for det succesrige projektsamarbejde med DIF.

”Egentlig er Fodboldfitness ikke designet direkte til kvinderne, men mere til voksne motionister generelt, men det har vist sig, at kvinderne virkelig har taget det her til sig. Det, at de kan komme og gå som de vil, få god træning og samtidig have det sjovt, appellerer virkeligt til mange kvinder,” har specialkonsulent René Bakdal fra DBU tidligere sagt til DIF’s magasin Idrætsliv.

Han kalder succesen med Fodboldfitness for kvinder for et decideret ”wake up call”.

”Det her rammer lige ned i en målgruppe, som vi, for at være ærlige, aldrig rigtig har haft fokus på i DBU, og vi er selvfølgelig glade for, at vi så småt begynder at få fat i de voksne kvinder, som er et helt nyt marked,” lyder det fra René Bakdal.

Også professor Jens Bangsbo fra Center for holdsport roser Fodboldfitness-konceptet.

”Med Fodboldfitness har man vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at få folk i gang med fodbolden, selvom de ikke har nogen forudsætninger på forhånd. Det er særdeles positivt, og noget man bestemt kan arbejde videre med,” siger Jens Bangsbo.