DIF-idrætten giver milliardbesparelse på sundheden

Det offentlige støtter foreningsidrætten økonomisk, men foreningsidrætten leverer også et stort økonomisk bidrag den anden vej. Det viser en ny sundhedsøkonomisk undersøgelse, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for DIF.

Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, hvad besparelsen udgør for fire specifikke sygdomme: Type-2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom (hjertesygdomme forårsaget af åreforkalkning), brystkræft og tyktarmskræft. Her løber besparelsen ifølge undersøgelsen op i mellem 425 millioner og 1,7 milliarder kroner.

Det er en besparelse, som alene kommer fra aktiviteterne i den del af foreningsidrætten, som hører under DIF-familien, og der er vel at mærke tale om nettotal. Det vil sige, at DAMVAD har taget højde for, at en stor del af DIF’s medlemmer ville dyrke idræt alligevel, hvis DIF ikke eksisterede.

I øjeblikket er der i Kulturministeriet ved at blive lagt sidste hånd på en stor udredning af idrættens finansiering og struktur. Ifølge DIF’s formand, Niels Nygaard, bør undersøgelsen fra DAMVAD blive et vigtigt arbejdsredskab for politikerne.

”Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at samfundet i den grad får valuta for de penge, som tilfalder DIF-idrætten. Det danske samfund sparer simpelhen masser af penge på, at så mange danskere er organiseret i DIF. Det skal politikerne holde sig for øje, når de arbejder med udredningen,” siger Niels Nygaard.

”Behovet for sådan en undersøgelse er opstået, fordi en del kommuner sætter idrætten under pres via besparelser på medlemstilskud og tilskud til idrætsfaciliteter. Derfor skal politikerne vide, hvad idrætten bidrager med, inden de eventuelt vælger besparelser. De skal se, hvilke økonomiske konsekvenser det får, hvis man nedprioriterer foreningsidrætten,” understreger han.

Fire sygdomme
Der er i undersøgelsen fokuseret på de fire specifikke sygdomme, fordi det er her, hvor der er størst evidens for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sygdomsforebyggelse.

Undersøgelsen behandler også andre sygdomme og faktorer som eksempelvis øget produktivitet på arbejdspladsen. Her er der dog ikke den samme grad af evidens, men DAMVAD peger på, at der her som minimum er yderligere besparelser for 1,4 milliarder kroner.

Undersøgelsen begrænser sig endda af statistiske årsager til DIF-medlemmer over 18 år. Der er ellers den klart største organisationsgrad i DIF blandt børn og unge, så gevinsten ville være endnu større, hvis den gruppe kunne tælles med.

Martin Kristian Brauer er økonomisk chef hos DAMVAD og ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten. Han understreger, at undersøgelsen viser noget unikt og bidrager med en konkret viden på et område, hvor man tidligere støttede sig til formodninger.



”Med undersøgelsen ser man for første gang, hvad DIF alene bidrager med på det sundhedsøkonomiske område. Desuden går undersøgelsen et spadestik dybere, fordi den indeholder en såkaldt kontrafaktisk analyse med nogle komplicerede nettoudregninger – den tager altså højde for, at DIF-medlemmerne ikke bare sætter sig i sofaen, hvis DIF pludselig forsvandt,” siger Martin Kristian Brauer.

”Jeg mener, at undersøgelsen tydeligt viser, at DIF-idrætten giver en markant sundhedsøkonomisk besparelse for samfundet,” siger DAMVAD’s økonomiske chef.

I dag er 40 procent af alle sygdomme livsstilssygdomme. Allerede i 2020 vil det tal ifølge verdenssundhedssundhedsorganisationen WHO være steget til 70 procent. Den fremskrivelse har været noget af en øjenåbner, siger professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen.

”Det har givet mere opmærksomhed på, hvad kost, rygning og motion betyder. Der er enormt meget sundhed at hente ved at dyrke idræt”, siger Bente Klarlund Pedersen.

På Københavns Universitet forsker hun til daglig i, hvordan fysisk aktivitet og motion påvirker kroppen. Desuden er hun for kort tid siden blevet udnævnt til at stå i spidsen for et nydannet forskningscenter, der skal undersøge, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling af kroniske sygdomme.

På trods af de sundhedsøkonomisk besparelser, som DIF-idrætten giver, så advarer hun mod at gøre forebyggelse af sygdomme til foreningsidrættens primære opgave.



”Man øver vold på idrættens kultur og det frivillige engagement, hvis man henlægger ansvaret for sundhed til idrætsforeninger. Idræt handler om at have det sjovt, og sundheden er en sidegevinst,” understreger Bente Klarlund Pedersen, der peger på, at motion som målrettet behandlingsform typisk vil ske uden for foreningsregi.

Passionen er også vigtig
DIF-formand Niels Nygaard har den samme opfattelse af vægtningen mellem glæden ved idræt og sundhedsøkonomiske besparelser.

”Det er essentielt, at vores medlemmer skal have det sjovt. De skal dyrke idræt på grund af passionen for sporten og på grund af lysten til at konkurrere mod andre. Men denne analyse giver ny viden og viser, at jo flere medlemmer, der er i foreningsidrætten, jo større økonomisk gevinst er der også for samfundet,” siger han.

Niels Nygaard gør opmærksom på den fælles vision 25-50-75, som DIF er blevet enige med den anden store idrætsorganisation, DGI, om. Den går ud på, at der i 2025 skal være 50 procent af danskerne, som er medlem af foreningsidrætten, og at 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv.

”Jeg håber, at politikerne er klar til at støtte op om den vision. Undersøgelsen fra DAMVAD viser, at der er et klart økonomisk grundlag for at gøre det,” siger han.

En af dem, der følger arbejdet med udredningen af idrætten, er socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen, der er formand for Kulturudvalget og desuden medlem af blandt andet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

”Som politikere tænker vi selvfølgelig også på de effekter, som idræt bidrager med på eksempelvis sundheds- og integrationsområdet. Men vi går på listefødder, for sådan noget som nytteværdi kan være meget følsomt.

Så mange gange ligger effekterne der bare som en grundviden for os. Det skal være lysten, der driver værket, og det er en af årsagerne til, at vi har så bred en tilknytning til idræt i Danmark,” siger Flemming Møller Mortensen.



”Jeg har altid tænkt sundhed og trivsel ind i idrætten – også da jeg var kommunalpolitiker. Sådan tænker mange kommunal- og landspolitikere, og derfor er der så stor politisk vilje til at støtte idrætten,” siger han.

Flemming Møller Mortensen antager, at konklusionerne i DAMVAD-undersøgelsen passer. Men han understreger også, at det er en undersøgelse, som er bestilt af DIF, og han mener dybest set ikke, at det er nødvendigt, at idrætsorganisationerne på den måde forsøger at dokumentere deres værd.

”Jeg mener ikke, at det er nødvendigt, fordi der i forvejen er en grundlæggende politisk enighed om, at vi ikke har råd til at lade være med at investere i idræt,” siger den socialdemokratiske politiker.

Læs hele DAMVADS rapport og DIF-idrættens sundhedsøkonomiske gevinster her