DIF-højdepunkter i 2013 og 2014

DIF-formand Niels Nygaard kigger tilbage på højdepunkterne for DIF-idrætten i 2013 og udpeger de tre vigtigste ting i det kommende år.
27. dec 2013
DIF-formand Niels Nygaard kigger tilbage på højdepunkterne for DIF-idrætten i 2013 og udpeger de tre vigtigste ting i det kommende år.
Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her.

2013


Folkeskolereformen
Den nye folkeskolereform betyder, at danske børn fremover får flere timer med idræt og fysisk aktivitet, og det er en kæmpe sejr for DIF. Ønsket om flere idrætstimer er noget, vi har haft på dagsordenen i rigtig mange år. Men det var først for halvandet år siden, da regeringen lancerede planen om en helhedsskole med flere timer, at vores ønske begynder at blive realistisk.

Tidligere mødte vi modstand, når vi kom med vores idé, for dansk og matematik var længere oppe på ønskelisten, og der var ikke plads til eller råd til flere timer. Derfor har det i mange år været op ad bakke for os.

At det lykkedes at komme igennem med flere timer hænger sammen med to ting. For det første at skoledagen fremover bliver længere, og for det andet at der de seneste år både i ind- og udland er kommet bevis for, at fysisk aktivitet er godt for indlæringsevnen. Det har altid været vores opfattelse, at det hang sådan sammen, men det har hjulpet meget, at det nu også er videnskabeligt dokumenteret.

Vi har kæmpet hårdt for det her de seneste år. Ikke alle interesseorganisationer har været lige vilde med idéen om flere idrætstimer, men vi har mødt stor opbakning for vores synspunkt hos politikerne.

DIF’s kommuneundersøgelse
Med vores kommuneundersøgelse, hvor vi rangerede alle landets kommuner på idrætsområdet, skabte vi historie. For det første ved at lave så omfattende en analyse af alle kommuner, og for det andet fordi den fik en så eminent god modtagelse i medierne og blandt politikerne. Få undersøgelser af kommunerne har tidligere udløst sådanne mængder af spalteplads, og den skabte en masse gode idrætsdebatter i valgkampen.

Det er historisk set meget vanskeligt at komme igennem med idrættens vilkår i en valgkamp. Vi har haft debatindlæg i medierne tidligere, men de har ikke smittet af på debatten blandt politikerne. Denne gang var det radikalt anderledes, og jeg er overbevist om, at undersøgelsen kommer til at skabe konkrete resultater for idrætten.

Med undersøgelsen har kommunerne har fået øjnene op for, hvad der virker på idrætsområdet. Traditionelt har der kun været fokus på, hvor mange penge idrætten bliver tilført, og her har vores behov druknet i forhold til folkeskoleområdet og ældreforsorgen. Nu har kommunerne med undersøgelsen fået et bredere billede af, hvad der virker, og de kan se, at det betaler sig at prioritere dialogen og samarbejdet med foreningerne.

Elitepræstationerne
Generelt har eliteåret været rigtig godt. Vi har fået mange medaljer i vidt forskellige idrætsgrene, men jeg har noteret mig, at vi har præsteret rigtig godt i OL-discipliner. Det giver blod på tanden i forhold til OL i Rio i 2016.

Jeg hæfter mig mest ved bueskydningen og Maja Jagers imponerende VM-guldmedalje. I Danmark har vi ikke den store bueskyttetradition, men Maja Jager lykkedes med at gå hele vejen – noget ingen havde regnet med.

Det lykkedes for hende, fordi hun kombinerede sin baggrund i foreningsmiljøet og samarbejdet med sit specialforbund med modet til at opnå det sublime. Det kræver mod og viser dedikation, når en så ung pige som hende flytter til et så fremmed land som Sydkorea for at dygtiggøre sig og opnå sit mål.

Ud over Maja Jagers guldmedalje har der været mange andre flotte præstationer – også organisatorisk. Klarest på nethinden står EM i svømning i Herning, som jeg overværede på nærmeste hold. Hele det arrangement var en kanon flot reklame for Danmark.


2014

Udredningen
Den politiske udredning af idrætsområdet skulle egentlig have været færdig i 2013, men den kommer nu i stedet i begyndelsen af 2014. Mit ønske er, at vi efter udredningen har en endnu stærkere base, hvorfra vi kan udvikle dansk idræt.

Det er fint, at der kommer nogle justeringer. Men min fornemmelse siger mig, at vi ikke kommer til at opleve store revolutioner på den måde, som dansk idræt er bygget op på. Det er der heller ikke behov for, da der bliver gjort et fremragende stykke arbejde i dag, og det skal man ikke ødelægge.

Konkret har udredningen givet anledning til, at vi med DGI er gået sammen om visionen 25-50-75. Visionen går ud på, at der i 2025 er 50 procent af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og at 75 procent af den danske befolkning er idrætsaktiv. Det kan blive den vigtigste effekt af udredningen, hvis den vision får vinger i et tæt og godt samarbejde med DGI.

Event-året
Jeg er imponeret over, at vi i vort lille land kan blive ved med at tiltrække og afholde mega-arrangementer. På den front bliver 2014 noget helt specielt, og jeg ser især frem til fem arrangementer:

EM i herrehåndbold: Det bliver et kæmpe arrangement i januar i fire forskellige byer. De danske håndboldherrer og den danske befolkning fortjener i den grad hinandens selskab, for det er meget lang tid siden, at der sidst har været en herreslutrunde i landet.

VM i halvmaraton: Verdens bedste distanceløbere kommer til København til et arrangement med 30.000 motionister. Det er stort, at vi på den måde formår at kombinere eliten med bredden:

VM i badminton: Det er en af vores mest hæderkronede idrætter, og jeg ser frem til at følge de danske spillere. Med hjemmebanen får de et ekstra incitament til at gøre det godt.

Golf: Med ”Made in Denmark” får vi igen en turnering på European Tour i Danmark. Det giver rigtig god mening, at den turnering i foreløbig tre år vil sætte Danmark på golfverdenskortet, for vores spillere har gjort det fremragende rundt om i verden i de seneste mange år.

VM i kørestolsrugby på Fyn: Vi har altid haft en god tradition for at afvikle arrangementer som dette her i Danmark. Det er en sport, som måske ikke har så stor bevågenhed, men jeg håber, at mesterskabet kan åbne danskernes øjne for sporten.

Folkeskolereformen
Reformen skal rulles ud i 2014, og jeg tror og håber på, at det bliver en succes. DIF har afsat to millioner kroner i både 2014 og 2015 til at skubbe gang i processen, og vi laver pilotprojekter med tre-fem kommuner.

Vi vil udvikle modeller for, hvordan skoleklasser kan stifte bekendtskab med en masse forskellige idrætter i løbet af et skoleår. Eleverne skal have prøvetimer i så mange af vore 61 specialidrætter som muligt. Jeg tror, at de fleste af vores foreninger vil være opsatte på, at skoleelever skal prøve deres idrætter.

I de foreninger, hvor der er lønnede instruktører, vil vi komme med forslag til, hvordan de kan hjælpe ude i skolerne som gæstelærere. Skolen har en udfordring med at have lærere nok til ekstra undervisningstimer og præsentere eleverne for et bredt idrætsbillede – her kan gæstelærere fra foreningerne hjælpe.

Desuden skal vi være aktive på området for efteruddannelse af idrætslærere. Der er et kæmpe behov for, at idrætslærerne får ny viden, og her vil vi bidrage.