Premiere på nyhedsbrevet Foreningsfokus

DIF lancerer nyt nyhedsbrev, der er målrettet foreningslivet.
4. dec 2013
DIF lancerer nyt nyhedsbrev, der er målrettet foreningslivet.

Tips, råd og nyheder med relevans for DIF’s over 9.000 idrætsforeninger. Sådan lyder opskriften på nyhedsbrevet Foreningsfokus, der lanceres den 4.12 2013.

Foreningsfokus, der samler op på DIF’s bedste foreningsrelaterede historier fra medierne Idrætsliv, Opinion, dif.dk og On-Sport, sendes direkte på mail til samtlige af DIF’s foreningsformænd.

”Vi håber, at foreningerne vil tage godt i mod Foreningsfokus. Vi ved fra læserundersøgelser, at foreningslederne gerne vil have målrettede og løbende tips til det daglige arbejde, og det forsøger vi nu blandt andet at imødekomme med Foreningsfokus,” siger kommunikationschef i DIF, Steen Dahl Pedersen.

Foreningsfokus udkommer mindst seks gange årligt. Har du en god ide eller et tip til en foreningshistorie, så send den gerne til Foreningsfokus’ redaktør Jacob Bech Andersen på jaa@dif.,dk