Sæt kryds ved idrætten

Danmark skal til kommunalvalg, men hvem skal man stemme på, hvis man vil idrætten det bedste?
18. nov 2013
Danmark skal til kommunalvalg, men hvem skal man stemme på, hvis man vil idrætten det bedste?

Til højre, til venstre, midtfor eller langt væk fra alting. Hvor er det bedst at sætte sit kryds den 19. november, hvis man vil idrætten det bedste i sit lokalområde? Det spørgsmål vil flere vælgere, der har deres daglige gang i det danske idræts- og foreningsliv, sikkert stille sig selv, når de står i stemmeboksen til kommunalvalget.  

For selvom idrætten måske ikke fylder så meget i den lokale valgdebat, så er kommunalvalget 2013 bestemt vigtigt set med idrætsbriller. Helt overordnet er samarbejdet mellem den enkelte idrætsforening og kommunen en faktor, man som repræsentant for en idrætsforening kan have for øje, inden krydses sættes. Men også politikernes holdninger til idrætsfaciliteter, frivillige, haltider, støttekroner og folkeskolereformen kan komme i spil.  

”Det ville selvfølgelig være rart, hvis vi konkret kunne sige: ’Stem på det her parti, og så får idrætten det bedre’, men sådan forholder verden sig jo ikke – slet ikke i kommunalpolitik. Derfor må vi helt overordnet sige, at vi anbefaler, at man stemmer på de partier og kandidater, som har sat idrætten og ikke mindst foreningslivet på dagsordenen. Dem der med andre ord har nogle målsætninger på området,” siger DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg. Han uddyber: 

”Stem på partier eller kandidater, der vil det bedste for idrætten og stem på dem, der har gjort sig nogle tanker om, hvordan kommunen kan arbejde bedre strategisk og planlægningsmæssigt med idrætten. Det kunne eksempelvis være tanker om, hvordan kommunen tage hånd om og støtter foreningslivet på den smarteste måde og nødvendigvis ikke på den dyreste måde.”

Kæmpe kommuneundersøgelse
Netop de kommuner, der har en god dialog og et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, slår positivt ud i en helt ny kommuneundersøgelse, som DIF har foretaget. Her rangeres 93 kommuner fra top til bund målt ud fra fire hovedområder: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. Skive Kommune er i top i undersøgelsen som værende den kommune, der klarer sig bedst på idrætsområdet. Lejre Kommune klarer sig dårligst. 

”Det, undersøgelsen siger klarest, er, at man som kommune skal forholde sig nærværende og seriøst til det frivillige foreningsarbejde. Derudover er det ualmindelig vigtigt, at man arbejder strategisk med idrætten. Man skal tage idrætten som et alvorligt politisk område, der betyder noget for kommunens borgere. De partier, der vil lave en tilbundsgående facilitetsstrategi for, hvordan kommunen, både i den kommende valgperiode på fire år og også på længere sigt, skal udvikle sig, vil kunne skabe de bedste forudsætninger for idrætsforeningerne,” siger Poul Broberg. Han håber på, at mange politikere vil sætte idrætten på dagsordenen i den kommende tid både som et led i valgkampen, men særligt også efter valget. I Købehavns Kommune er det allerede sket. Her har overborgmester Frank Jensen lovet, at han i en eventuel ny valgperiode hvert år sætter mindst 110 millioner kroner af til idrætten.
 
”For at få bugt med ventelisterne til at spille fodbold og gå til svømning skal vi etablere nye kunstgræsbaner på Vesterbro, Nørrebro og i Ørestad, hvor vi kan finde plads, og vi skal have nye svømmehaller eller mere kapacitet på blandt andet Østerbro og i Indre By,” siger Frank Jensen til DIF’s nyhedsbrev DIF Opinion. Han fortsætter:   

”Et velfungerende idrætsliv er helt afgørende for, at København også i fremtiden er en af verdens bedste byer at bo og leve i. Idræt giver et sundere liv og skaber livsglæde. Idræt forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn og unge grundlæggende værdier, normer og sociale spilleregler. Det skaber netværk og øger børns indlæringsevne, og det giver udsatte borgere en mulighed for at være med i fællesskabet.”

Historien er fra det seneste nummer af Idrætsliv, som kan læses her.