Frygt ikke tillidsposter
Er der noget at bekymre sig for i forhold til at varetage en bestyrelsespost i idrætsforeningen? Eller hvad med kassererposten? Risikerer man selv at skulle punge ud af egen lomme, hvis noget går skævt med regnskabet?
DIF modtager løbende mange henvendelser om karakteren og omfanget af det ansvar, man påtager sig ved varetagelsen af valgte hverv i den lokale idrætsforening.
Henvendelserne bærer præg af en stigende bekymring for at blive udsat for kritik i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og muligheden for i værste tilfælde at ende med et personligt erstatnings- eller strafansvar.
Flere sager fra medierne, hvor bestyrelser er blevet offentligt kritiseret, har prikket ekstra til frygten rundt om i idrætsdanmark, og også internt i idrætsforeningerne møder bestyrelsesmedlemmer oftere kritik fra foreningens øvrige medlemmer. Det viser indbringelsen af klagesager for DIF-idrættens tvistløsningssystem klagesystem og læserbreve i lokale medier, hvor bestyrelsesmedlemmer til tider hænges ud.
”Det er helt urimeligt, og det skal der laves om på. Et ja til en plads i bestyrelseslokalet eller på kassererkontoret må simpelthen ikke også være et ja til et ophold på øretævernes holdeplads,” siger juridisk konsulent i DIF Mads Boesen.
Klart budskab
Heldigvis er der juridisk set ingen tendens til, at flere og flere bestyrelsesmedlemmer og kasserere i de frivillige foreninger kommer i problemer. Domstolene har nemlig flere gange givet udtryk for en forståelse for det frivillige foreningsarbejde og for, at den ansvarsnorm, de frivillige bestyrelsesmedlemmer skal leve op til, naturligvis skal afspejle hvervets karakter. Der er med andre ord et klart tegn på , at der er forståelse for, at det er frivillige personer og ikke lønnede økonomerprofessionelle, der sidder på bestyrelsesposterne i landets idrætsforeninger.
”Derfor er budskabet fra DIF helt klart: Man skal ikke være bange for at sige ja til en bestyrelsespost,” siger Mads Boesen og lægger tryk på ikke.
Klap på skulderen
Den fortsatte mulighed for at få idrætsforeningernes ildsjæle til at træde ind i bestyrelseslokalet eller påtage sig kassererhvervet afhænger dog ikke alene af, at det på ingen måde er risikabelt at besidde en bestyrelses- eller kassererpost. Mindst lige så vigtigt er det ifølge Mads Boesen, at respekten for og anerkendelsen af det frivillige arbejde i idrætsforeningerne er til stede.
”Det er et fælles ansvar for alle i idrætsforeningerne at skabe en kultur, hvor der er en naturlig tillid til, at de personer, der med klubånd og ildsjæl påtager sig hvervet som bestyrelsesmedlem eller kasserer, varetager det efter bedste evne. Mange husker at klappe træneren på skulderen, når et af klubbens hold vinder. Men hvor ofte får bestyrelsesmedlemmet eller kasseren et ’tak for indsatsen’ med på vejen? Formentlig sjældnere end de fortjener. Det bør ændres,” fastlår Mads Boesen.
Historien er fra det seneste nummer af Idrætsliv, som kan læses her.