Skiforbundets nye medlemsblad skrives af atleter

Danmarks Skiforbund har lanceret ’SKIavisen’, som er forbundets nye medlemsblad. Bladet udkommer både i fysisk og elektronisk form fire gange om året – og skrives fortrinsvis af atleter.
15. okt 2013
Danmarks Skiforbund har lanceret ’SKIavisen’, som er forbundets nye medlemsblad. Bladet udkommer både i fysisk og elektronisk form fire gange om året – og skrives fortrinsvis af atleter.

I forbindelse med ’SKIEVENT 2013’ havde Danmarks Skiforbunds nye medlemsblad SKIavisen premiere. Bladet er kommet i stand via et samarbejde med medievirksomheden MAGmedia. Indholdet i avisen skrives fortrinsvis af aktive skiløbere, og der vil være fokus på alt omkring skiløb, udstyr, destinationer, forberedelser og skiklubberne i Danmark.

SKIavisen udkommer i fysisk form fire gange i løbet af sæsonen, og vil også være tilgængelig elektronisk 14 dage efter den officielle udgivelsesdato.

Læs mere.