Idrætsevents handler om mere end økonomi

Politiken har de seneste dage fokuseret på, hvorvidt det skaber værdi for Danmark at tiltrække store idrætsevents til landet. I avisens dækning er der rejst kritik af, at det ikke er alle samfundsmæssige omkostninger, der regnes med, når bundlinjen gøres op.

Og ja, det er rigtigt, at de omkostninger, som fx politi eller kommune afholder i forbindelse med idrætsevents, sjældent indgår i opgørelserne. På samme måde som det heller ikke er alle de positive effekter, der regnes med – fx i form af bedre omdømme, stærkere sammenhængskraft i lokalsamfundet og international anerkendelse. Det samme gælder værdien for det lokale erhvervsliv af en kommune, der sætter en offensiv dagsorden ved hjælp af idrætsevents.

Vi bør i højere grad gå på to ben, når vi vurderer værdien af at tiltrække idrætsevents til Danmark. Et VM i cykling, som det der blev flot afviklet i det storkøbenhavnske område for to år siden, skal ikke kun vurderes ud fra, hvor mange turister eventen tiltrækker med deraf følgende boost til omsætningen på hoteller, restauranter og i butikker. Selv om det i sig selv også er positivt. En sådan event bør også vurderes på basis af det positive omdømme, det gav Danmark og dansk idræt, at vi var i stand til at gennemføre et så stort arrangement i hjertet af hovedstaden. På basis af den stolthed mange danskere følte ved at se Danmark centralt placeret på idrættens verdenskort for en tid. Og på basis af den helt anderledes oplevelse af deres by, mange borgere fik, da de selv snuppede et par runder på VM-ruten. Vurderinger det er vanskeligt at gøre op i økonomi.

Det samme gør sig gældende for det kommende VM i halvmaraton, der gennemføres i de københavnske gader i marts 2014. Her har arrangørerne indarbejdet et stærkt fokus på at udnytte eventen til at aktivere breddeløbere. Ikke færre end 25.000 løbere har tilmeldt sig, og 20 atletikklubber landet over organiserer træning for at forberede løberne på strabadserne. På den måde spiller VM i halvmaraton godt sammen med regeringens og idrætsorganisationernes målsætning om, at store idrætsbegivenheder skal understøtte en fysisk mere aktiv livsstil. Her bliver det tilsvarende svært at opgøre den økonomiske værdi.

Der er derfor gode grunde til at brede vurderingsgrundlaget ud, når vi evaluerer på værdien af at tiltrække store idrætsevents. Økonomien er naturligvis ikke uvæsentlig, og vi har i DIF selv sat gang i et udviklingsarbejde for at blive skarpere på, hvad DIF-idrætten bidrager med i forhold til vækst og beskæftigelse. Men samtidig er det nødvendigt at inddrage andre elementer i en samlet vurdering – fx lokal sammenhængskraft, national stolthed og indflydelse i de internationale specialforbund.
Idrætsevents er oplagte anledninger til at skabe glæde, begejstring og liv. At der er politikere, der gerne vil understøtte det, er fuldt forståeligt. Ikke mindst, hvis økonomien i en event også ser fornuftig ud.