Dansk verdensmester i skydning

Skeetskytten Jesper Hansen har vundet VM-guld i skeetskydning.
19. sep 2013
Skeetskytten Jesper Hansen har vundet VM-guld i skeetskydning.

Jesper Hansen er verdensmester i skeetskydning, efter han sen onsdag aften dansk tid i suveræn stil vandt finalen i Peru.

I guldfinalen mødte Jesper italieneren Ennio Falco, som har vundet fire VM-sølvmedaljer og er tidligere OL-guldvinder. Jesper efterlod dog ingen tvivl om, hvem der var stærkest på dagen, da han skød fuldt hus. Falco missede en enkelt due og måtte endnu en gang tage til takke med sølv.

Jesper Hansen siger til skytteunion.dk

"Det er bare for vildt fedt, når noget, man har arbejdet hårdt for, lykkes! Tak til alle jer, som har bakket op om mig."

Jesper Hansens guld falder i en periode, hvor danske atleter generelt klarer sig godt internationalt. Se de samlede medaljestatistik for 2013 her.
Jesper Hansens medalje figurerer dog endnu ikke på listen.