Idrætsforeninger skal have digital postkasse

Alle idrætsforeninger med et CVR-nummer skal fremover have oprettet en digital postkasse.
16. sep 2013
Alle idrætsforeninger med et CVR-nummer skal fremover have oprettet en digital postkasse.

Senest 1. november 2013 skal alle idrætsforeninger med et CVR-nummer have oprettet en digital postkasse til sikker post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på virk.dk/postkasse.

I postkassen vil idrætsforeningerne fremover modtage meddelelser om for eksempel rykkere for årsregnskaber mm.

”Det er afgørende, at virksomheder og foreninger får oprettet deres digitale postkasse inden 1. november, så de ikke går glip af vigtig post fra det offentlige. For at gøre det så nemt som muligt er vi klar med en selvhjælpsguide på nettet, øget telefonisk hotline samt personlig vejledning på 60 biblioteker for de meget it-svage,” siger Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen.

Læs mere på virk.dk/postkasse.