Folkeskolereform kræver efteruddannelse af lærere

Debat:Det er vigtigt at efteruddanne undervisere i idrætsfaget for at få implementeret folkeskolereformen bedst muligt.
9. sep 2013
Debat:Det er vigtigt at efteruddanne undervisere i idrætsfaget for at få implementeret folkeskolereformen bedst muligt.

Folkeskolereformen træder først i kraft om lidt under et år. Men allerede i det skoleår, som landets 560.000 folkeskoleelever netop har taget hul på, vil mange af eleverne møde dele af reformen – fx i form af flere timer og mere bevægelse. Det viser en rundspørge til landets skoleledere, som DR Nyheder har foretaget.

Det er positivt, at mange kommuner på den måde tyvstarter implementeringen af den nye reform. Det kan medvirke til at skabe en glidende overgang til en ændret skoledag for både lærere og elever. Samtidig er der også allerede nu et stærkt politisk fokus på implementeringen af reformen. På et informationsmøde for kandidater til kommunalvalget, som DIF og tre andre frivillighedsorganisationer afholdt i Idrættens Hus i slutningen af august, var reformen og ikke mindst implementeringen af den det emne, der optog deltagerne mest. 

I DIF er vi også stærkt optaget af implementeringen af skolereformen. Vi ser den som et syvmileskridt i retning af både at kunne få styrket kvaliteten i idrætsundervisningen og samtidig give børnene en fysisk mere aktiv skoledag. Reformen afspejler samtidig den forskningsbaserede dokumentation af, at der er en klar sammenhæng mellem det at være fysisk aktiv og bedre indlæring.

Vi oplever efterspørgsel fra flere sider på modeller for, hvordan idrætsforeningerne i praksis kan bidrage til at implementere reformen. Derfor vil vi i samarbejde med specialforbund og idrætsforeninger udvikle konkrete modeller for, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges og derefter afprøve dem i pilotprojekter med 3-5 kommuner. Et eksempel kan være en partnerskabsmodel, hvor en skole indgår et partnerskab med en eller flere lokale idrætsforeninger, hvor sidstnævnte leverer idrætsaktiviteter til eksempelvis alle skolens sjetteklasser i en periode.

Et andet eksempel kan være aftaler mellem skole og forening, hvor skolen får adgang til at benytte nogle af de børnetrænere, som foreningen råder over. Trænerne kan indgå som undervisningsassistenter i undervisningen i såvel idræt som i den del af skoledagen, der omfatter fysisk bevægelse. Og et tredje eksempel kan være en model med fokus på idrætsusikre børn, hvor skolen samler de elever, der ikke er fysisk aktive, og i samarbejde med en idrætsforening giver dem et skræddersyet tilbud.

Udover konkrete modeller for samarbejde mellem skoler og foreninger har vi i DIF fokus på efteruddannelse af lærere og pædagoger. Idrætsfaget er et af de fag med den laveste linjefagsdækning. De flere idrætstimer og indførelsen af den understøttende undervisning i idræt og bevægelse bør derfor medføre en prioritering af efteruddannelse af de lærere og pædagoger, der skal undervise i idræt.

En analyse af idrætsfaget fra 2012 viste, at idrætslærere i folkeskolen generelt ikke har opdateret viden inden for forskellige idrætsdiscipliner, samt at undervisningen koncentrerer sig om få idrætsgrene. Derfor bør der også udvikles tilbud om efteruddannelse til lærere, som allerede har linjefag i idræt. Det kan fx ske via en ny diplomuddannelse.

Efteruddannelse er et centralt indsatsområde for at få implementeret skolereformen, og vi vil derfor arbejde for, at efteruddannelsen af undervisere i idrætsfaget prioriteres i kommunerne og på skolerne. Vi mener, at der er solide argumenter for, at en del af den mia. kr., som regeringen har afsat til videreuddannelse af lærere og pædagoger, bør målrettes idrætsområdet.

Debatindlægget har været bragt i Lemvig Folkeblad 6. september 2013.