Kommunal stordrift giver mere bureaukrati
At det er nødvendigt understreges af ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU), som viser, at kommunalreformen har gjort hverdagen mere besværlig i en del af landets idrætsforeninger. Forskerne, som har offentliggjort deres resultater i juli-udgaven af tidsskriftet ”Scandinavian Political Studies”, peger blandt andet på, at der for ca. 25 pct. af foreningerne er sket en øget formalisering af samarbejdet med kommunerne. Det er sket i form af flere fastlagte regler og procedurer, mindre fleksibilitet – og ved at den direkte personlige kontakt til den kommunale forvaltning fylder mindre i dag end før kommunalreformen fra 2007.
At lederne i idrætsforeningerne oplever længere afstand til deres kommunale samarbejdspartnere, og at de bruger stadig mere tid og energi på papirarbejde dokumenteres også af de undersøgelser, vi i DIF selv har gennemført.
Rimelige rammevilkår
Kommunen er for flertallet af landets idrætsforeninger den vigtigste samarbejdspartner i hverdagen, når det gælder om at skabe rimelige rammevilkår for den enkelte forenings aktiviteter. Samtidig er øget bureaukrati en af de væsentligste grunde til, at mange foreninger har en udfordring i at tiltrække frivillige til administrativt arbejde. Der er derfor al mulig grund til at tage forskningsresultaterne alvorligt og søge at påvirke udviklingen i mere positiv retning. Jeg vil gerne give et indblik i, hvordan vi i DIF forsøger at gøre det.
Vi har indgået aftaler med fire kommuner om idrætsfrikommuneforsøg. Her vil der blandt andet blive lavet forsøg med nye måder at tildele faciliteter på og forsøg med foreningssekretariater. Målsætningen er at mindske de administrative og bureaukratiske byrder for foreningslivet og bane vejen for nye løsninger, der på sigt kan udbredes til alle landets kommuner.
Sammen med idrættens øvrige hovedorganisationer er vi på vej med et nyt fælles medlemsregistreringssystem. I det arbejdet har vi inviteret KL og kommunerne med ved bordet. Det har vi gjort, fordi det vil være en markant lettelse, både for foreninger , kommunerne og idrættens hovedorganisationer, hvis al central medlemsregistrering kan håndteres via én årlig indberetning.
Èn indgang
Vi foreslår, at de enkelte kommuner etablerer én indgang for de frivillige idrætsledere til den kommunale administration. Konkret forestiller vi os en slags ”idrættens borgerservice”, hvor frivillige kan henvende sig ét sted i kommunen. Det vil være en hjælp i en situation med større og mere komplekse kommunale forvaltninger, og hvor idrætsforeningernes behov for kontakt til kommunen ofte går på tværs af forskellige forvaltninger.
SDU-undersøgelsen af reformens konsekvenser for idrætsforeningerne viser i øvrigt også, at markant flere foreninger i dag end før kommunalreformen samarbejder med kommunale skoler, daginstitutioner og ungdomsklubber i lokalområdet. Dette er meget positivt – og harmonerer flot med vores målsætning i DIF-idrætten om, at børn og unge skal have mulighed for at være fysisk aktive.
Ikke i mål endnu
Regeringen har sat gang i en omfattende evaluering af kommunalreformen. Resultatet heraf foreligger formentlig først i begyndelsen af 2013. Et af de oprindelige mål med kommunalreformen var at skabe en nemmere hverdag for borgerne. Den nøgterne konstatering er dog foreløbig, at vi ikke er i mål endnu, når det gælder kommunernes samspil med idrætsforeningerne. Her er plads til forbedring og især behov for mere fleksibilitet, der tager hensyn til frivillige foreninger.
Det er fint med en national frivillighedsdag, men det er nødvendigt også at have fokus på de frivilliges indsats og rammevilkår årets øvrige 364 dage.
Indlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 26.9.12