Rusland giver skriftlig OL-garanti

IOC har nu modtaget en fuld, skriftlig garanti fra den russiske regering om, at det olympiske charter bliver overholdt, når der afholdes OL i Sochi.
22. aug 2013
IOC har nu modtaget en fuld, skriftlig garanti fra den russiske regering om, at det olympiske charter bliver overholdt, når der afholdes OL i Sochi.

En skriftlig garanti fra den russiske regering om at overholde det olympiske charter og leve op til forpligtelserne i kontrakten om OL-værtskabet skal være med til at forsikre alle atleter, ledere, tilskuere og medier om, at alle er velkomne til OL i Sochi, og at der ikke sker diskrimination.

Behovet for en skriftlig garanti skal ses i lyset af den meget kritiserede "homolov", som Rusland vedtog tidligere på året.

Efter modtagelsen af denne garanti er den internationale olympiske komite (IOC) kommet med en udtalelse, der kan læses her: http://www.olympic.org/news/ioc-statement/207922