Få idrætten til at stå stærkt efter KV 2013

I anledning af det kommende kommunalvalg inviterer idrættens organisationer og Dansk Ungdoms Fællesråd alle kandidater til kommunalbestyrelserne til et oplysningsmøde om foreningslivets vilkår og udfordringer. Formålet med møderne er at oplyse om de mange vigtige samspil mellem foreningslivet og kommunerne.
15. aug 2013

Kom med til stormøde og få inspiration og konkrete idéer til dit arbejde efter valget.

  • Onsdag den 28. august, kl. 18.00 - 20.00, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
  • Mandag den 2. september, kl. 18.00 - 20.00, Kolding Firmasport, Parkhallen, Fynsvej 49, 6000 Kolding
  • Mandag den 9. september, kl. 18.00 - 20.00, DGI-huset Herning, Kousgaards Plads, 7400 Herning
  • Torsdag den 12. september, kl. 18.00 - 20.00, FDF Næstved, Gl. Holstedvej 12, 4700 Næstved
  • Mandag den 16. september, kl. 18.00 - 20.00, Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Det frivillige foreningsliv udgør en hjørnesten i det lokale demokrati. Det frivillige foreningsliv udvikler aktivt medborgerskab, fællesskab, identitet og ansvar. Den brede vifte af foreninger bidrager aktivt til udviklingen af et moderne velfærdssamfund.

Kommunerne har til opgave at sikre rammerne for det frivillige foreningsliv. Et mangfoldigt og velfungerende foreningsliv forudsætter, at kommunerne prioriterer og støtter de frivillige kræfter – og at kommunerne respekterer de frivilliges drivkraft og motivation. De grundlæggende vilkår skal sikres uden krav om løsning af bestemte opgaver eller særlige projekter.

Kandidater fra alle partier og alle kommuner er velkomne.

Tilmelding og spørgsmål pr. mail til mjo@duf.dk eller tlf. 60 20 14 18