Sindslidende dropper idrætten

Sindslidende svigter idrætten til trods for, at de rent faktisk gerne vil dyrke idræt. Nye forskningstal viser, at en række barrierer står i vejen for de sindslidendes deltagelse i idrætsverdenen.
23. jul 2013
Sindslidende svigter idrætten til trods for, at de rent faktisk gerne vil dyrke idræt. Nye forskningstal viser, at en række barrierer står i vejen for de sindslidendes deltagelse i idrætsverdenen.

Unge mennesker med sindslidelser er sjældne gæster i idrætsforeningerne. Det på trods af, at sindslidende ofte kæmper med dårligt helbred og overvægt og rent faktisk har lyst til at dyrke idræt. Det viser nye forskningstal, der netop er offentliggjort.

Rapporten ’Idrætsdeltagelse blandt unge voksne med sindslidelser’ fra SDU, dokumenterer blandt andet, at mange sindslidende gerne vil i gang med idrætsaktiviteter i foreningslivet, men gang på gang bremses de af en række barrierer. Og det er ualmindeligt ærgerligt, menerflere eksperter, set i det lys, at organiseret idræt i eksempelvis en forening ikke bare er et effektivt sundhedsfremmende
redskab, men også en vigtigt faktor i forhold til at komme ud af ensomhed og til at opbygge de sindslidendes sociale kompetencer.

”Vores undersøgelse bekræfter den tese, man har haft i mange år – nemlig at sindslidende kun dyrker idræt i meget begrænset omfang. Til gengæld drømmer mange om at komme i gang, og det er jo vældigt positivt, for der er meget at vinde ved at dyrke idræt både sundhedsmæssigt og socialt,” siger SDU-lektor og centerleder Ejgil Jespersen, der har været ankermand på  undersøgelsen.

I den nye dokumentation for unge sindslindendes idrætsvaner har man kortlagt, hvordan 222 brugere af socialpsykiatrien mellem 18-30 år forholder sig til idræt. Undersøgelsen er en del af et større udviklingsprojekt, som er søsat af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) og DIF. Projektet har til formål at få flere yngre voksne sindslidende til at dyrke idræt og tage del i foreningslivet.

Ifølge rapporten fra SDU er der nok at tage fat på, hvis denne målsætning skal opfyldes. Men der er ikke tale om umulige udfordringer.

”Nej, barrierene er til at arbejde med, men det kræver, at samspillet med den organiserede idræt, kommunerne og behandlingsstederne fungerer, og at man i fællesskab udvikler idrætstilbud, der passer til de unge sindslidendes behov,” siger Eigil Jespersen.

SDU-lektoren understreger ligeledes det positive faktum, at et flertal af de unge i undersøgelsen godt kunne tænke sig at være frivillige i en idrætsforening, hvis omstændighederne var til det. 33 procent af de adspurgte ser sig som potentielle frivillige i foreningslivet. I dag er kun seks procent
af de adspurgte sindslidende medlem af en idrætsforening.

UDFORDRINGERNE
Blandt de væsentligste udfordringer i forhold til at få sindslidende til at dyrke idræt er økonomien. Mange af de adspurgte unge er på nedsat kontanthjælp og har ikke råd til
idrætsdeltagelse eller transport.

Det fremgår også af undersøgelsen, at det personale, der  i dagligdagen arbejder med de unge sindslidende - eksempelvis på landets bo- og væresteder - ikke altid ser idrætten som en naturlig del af et rehabiliteringsforløb, hvorfor det til tider kniber med at motivere beboerne til motion og
fysisk aktivitet.

Det bekræfter den tidligere bruger af socialpsykiatriske tilbud Mads Fabricius, der som ung led af alvorlig skizofreni:

"Jeg vil helst ikke hænge nogen ud, men faktum er, at idræt og motion ikke er det, man bruger
mest tid på behandlingsstederne. Egentlig skal der ikke så meget til. Det kan bare være, at man som sundhedspersonale bakker op om, at en patient gerne vil ud og løbe en
tur,” siger Mads Fabricius, der ligefrem mener, at idræt har reddet hans eget liv.

”Jeg var kommet så langt ud, at ingen vidste, hvad de skulle stille op med mig. I ren desperation løb jeg en lille tur. Det fik jeg det faktisk lidt bedre af, og så løb jeg en lidt længere tur. Efterfølgende har jeg gennem sporten fundet meningen med mit liv,” siger Mads Fabricius, der i dag er særdels aktiv i det fynske idrætsliv og har i gang i flere idrætsrelaterede
projekter.

Mads Fabricius håber, at det nye fokus på idræt og sindslidende kan medvirke til at få nedbrudt en række barrierer, og at flere kommuner og behandlingsinstitutioner i øget omfang vil kunne se fidusen i at øge mulighederne for, at sindslidende kan begynde at dyrke idræt.

KOMMUNERNES ROLLE
I DAI har man allerede i årevis gjort en indsats i forhold til idræt for sindslidende. Eksempelvis har den tværfaglige idrætsorganisation i dag et samarbejde med 42 kommuner, hvor man har etableret de såkaldte IFS-foreninger, der arbejder målrettet med idræt for sindslidende. Men samarbejdet kan blive endnu bedre, fastslår udviklingskonsulent Lisbeth Crafack.

”Vi er ganske enkelt nødt til at arbejde endnu mere tværfagligt på det her område, og det, tror jeg også på, kommer til at ske i de kommende år,” siger Lisbeth Crafack og
fortsætter:

”Kommunerne skal mere på banen og støtte de sindslidende, der oplever økonomien som et problem i forhold til at dyrke idræt. Og uddannelsesinstitutionerne bør have fokus på idræt, fordi det sundhedspersonale, der uddannes, skal være med til at motivere de sindslidende til idræt.
Derudover skal idrætten selvfølgelig hele tiden være en aktiv medspiller,” siger Lisbeth Crafack, som mener, at alle danske kommuner i første omgang bør stille sig selv et vigtigt spørgsmål: Har kommunen en idrætspolitik på det socialpsykiatriske område?

Det spørgsmål kan man som en af de få kommuner i Danmark svare ja til i Frederikssund Kommune. Her har kommunen flere gange fået ros for sin såkaldte ’firetrinsmodel’, der forsøger at få de sindslidende i gang med idræt gennem flere led - fra den første private støtte i hjemmet til på sigt at få den sindslidende indlemmet på egen hånd i det ordinære foreningsliv.

”Vi prøver at være ambitiøse på her område, og vores overordnede politik er, at der skal være idrætsmuligheder for borgeren, uanset hvor i livet han befinder sig,” siger idrætskonsulent i Frederikssund Kommune Jonas Hviid.

Han er enig i SDU-rapportens konklusioner om, at nøglen til succes på området blandt andet ligger i, at sundhedspersonalet i kommunerne skal være dygtige til at motivere de sindslidende til at dyrke idræt.

”Vi skal som kommune kunne motivere vores sundhedspersonale til selv at motivere idrætten videre til de sindslidende. Det behøver ikke være den dybe tallerken, man opfinder hver gang, men hvis bare man kan få en spirende interesse for idræt og motion vakt, så er man nået langt,”
siger Jonas Hviid.

DIF får mange positive tilkendegivelser fra både kommuner, regioner og sundhedsmyndighederne generelt til at opprioritere idrætten for sindslidende. DIF-konsulent Søren
Gøtzsche siger:

”Det er ved at stå klart for de fleste, at idræt ikke bare kan have en helbredende effekt for de sindslidende, men at en effektiv indsats på området rent faktisk også kan gavne samfundsøkonomisk. Vi håber i DIF, at fokus i forhold til idræt for sindslidende vil blive skærpet yderligere, og vi vil
meget gerne i DIF-idrætten tage yderligere del i arbejdet. Et oplagt sted at bidrage for vores vedkommende kunne være på uddannelsesområdet.”

Den 28. oktober 2013 afholdes en stor konference om idræt for sindslidende.