Snyd - nej tak

Matchfixing var afsæt for den mest omtalte negative mediehistorie ved sommerens OL i London. Fire asiatiske damedoublepars exit fra den olympiske badmintonturnering trak store overskrifter. De otte spillere blev udelukket fra videre deltagelse efter helt åbenlyst at forsøge at tabe deres sidste gruppekampe for på den måde at undgå de på papiret stærkeste par i de næste kampe.
17. jun 2013
Matchfixing var afsæt for den mest omtalte negative mediehistorie ved sommerens OL i London. Fire asiatiske damedoublepars exit fra den olympiske badmintonturnering trak store overskrifter. De otte spillere blev udelukket fra videre deltagelse efter helt åbenlyst at forsøge at tabe deres sidste gruppekampe for på den måde at undgå de på papiret stærkeste par i de næste kampe.

Den form for snyd er naturligvis helt uacceptabel. Derfor var bortvisningen i orden. Og derfor er det helt på sin plads, at turneringsreglerne efterfølgende nu er ændret, så mulige incitamenter til at tabe med vilje i doublerækkerne er fjernet, når der spilles badminton i Rio i 2016. Tilsvarende er der i øjeblikket fokus på bekæmpelse af matchfixing i for eksempel fodbold og cykling.

Med god grund. Både af hensyn til muligheden for en fair kappestrid i den enkelte kamp og af hensyn til idrættens fremtid. For matchfixing har potentiale til at trække det økonomiske tæppe væk under idrætten, som vi kender den i dag. Hvem gider se en kamp, hvor resultatet på forhånd er aftalt? Og hvis tilskuerne stemmer med fødderne, så gør sponsorerne det samme.

Vi har i DIF – sammen med flere specialforbund – brugt 2012 til at forberede et nyt regelsæt, som skal medvirke til at forebygge og bekæmpe matchfixing i dansk idræt. Der er gennemført et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe under DIF’s bestyrelse, og der tegner sig et meget omfattende forslag med cirka 60 bestemmelser. Målet er, at de nye regler vedtages på DIF’s årsmøde i maj 2013.

Det er vigtigt, at vi i idrætten får fastlagt vores egne regler på området. På den måde skaber vi både øget klarhed om matchfixing-reglerne i DIF-idrætten, og vi får skærpet fokus på det etisk forkastelige i snyd med resultater. Det sidste er ikke mindst vigtigt i relation til de mange børn og unge, der dyrker idræt i Danmark.

Parallelt med denne interne proces i DIF-idrætten deltager vi i Kulturministeriets arbejdsgruppe om Europaråds-konventionen om matchfixing, ligesom vi drøfter problemstillingerne omkring matchfixing med både danske folketingspolitikere og medlemmer af Europaparlamentet.

Vi forsøger på den måde at medvirke til, at indsatsen mod matchfixing går på mindst tre ben: DIF-regler, national lovgivning og international konvention. Det første ben klarer vi selv. For de to øvrige gælder, at vi er afhængige af, at regeringen og et flertal på Christiansborg lægger vægt bag deres mange fordømmende ord om matchfixing. Det kan eksempelvis være via en stramning af straffeloven og ved at forbyde den type spil, der er mest udsat for snyd. Og det kan være ved at afsætte de nødvendige ressourcer og bruge de nødvendige redskaber til effektivt at efterforske mistanke om matchfixing.

Matchfixing er en alvorlig trussel mod fair konkurrence i idrætten. Det er en trussel, vi i DIF tager meget alvorligt og handler på. Vi ønsker ikke en fremtid, hvor store mesterskaber bliver en kopi af tv-wrestling, hvor alt er aftalt på forhånd.