Få indstillet sigtekornet rigtigt, Skat
Pilotprojektet er for nylig blevet omtalt i to artikler i Politiken. En skattekonsulent fra et af landets største revisionsfirmaer er citeret for, at undersøgelsen kan være en trussel på livet for idrætsforeninger, hvor lederposterne er besat af frivillige. Fordi det her, ifølge skattekonsulenten, kniber med at overholde reglerne til punkt og prikke.
Så galt går det nu næppe. Men det er klart, at Skat ikke bør sidestille store professionelle klubber, der drives som selskaber, med små idrætsforeninger, hvor kassereren løser sine opgaver ved spisebordet efter aftensmaden. Når det gælder professionelle klubber, som har en lønnet administration, en professionel bestyrelse og sandsynligvis får revideret sit regnskab af en statsautoriseret revisor, så må man gå ud fra, at der er styr på lønudbetalinger, regler om kørselsgodtgørelse og tilsvarende andre forhold. Og naturligvis skal der rettes op, hvis noget ikke er efter reglerne. Hvis 14 fodboldspillere på et førstehold alle får udbetalt kørselsgodtgørelse, selvom truppen har kørt i bus til alle udekampe, så er man i den pågældende klub på afveje både i forhold til skattereglerne og sportsligt i forhold til de konkurrerende naboklubber.
I de idrætsforeninger, hvor drivkraften består i frivillig og ulønnet arbejdskraft, er det generelt nødvendigt, at Skat tager hensyn til kassererne og de særlige forhold omkring deres hverv. Det handler ikke om, at Skat skal se igennem fingrene med ulovligheder. Men der kan opstå fejl i det arbejde, den frivillige kasserer udfører. Ikke forsætligt, men på grund af manglende viden eller misforståelser. Det kan være tilfældet i situationer, hvor regler ikke er 100 pct. entydige og dermed åbne for fortolkning, eller hvor der ikke er informeret tilstrækkelig grundigt om nye regler eller ændringer af eksisterende regler for lønnede trænere. Et eksempel er de løbende ændringer af skattereglerne som følge af skiftende skattereformer. Her er det på sin plads med en bagatelgrænse, så man ikke fra Skats side nidkært forfølger alle små fodfejl i foreningerne.
En af de poster, idrætsforeningerne i dag har sværest at rekruttere frivillige til, er netop posten som kasserer. Et voksende bureaukrati angives her af mange frivillige som en showstopper. Det er stort problem, for uden kasserer ingen forening. På den måde kan skattekonsulenten fra revisionsfirmaet måske indirekte få ret i, at Skats aktiviteter kan være en trussel mod foreningernes overlevelse.
Skat – og andre offentlige myndigheder – har et ansvar for, at regelmængden holdes nede, og at reglerne ikke er unødigt komplicerede. Tilsvarende har de offentlige myndigheder også et ansvar for, at dér, hvor regler er nødvendige, bliver der informeret på en måde, så kasserere og andre frivillige ledere har en rimelig forudsætning for at overholde reglerne.
Skat sætter nu gang i sin pilotundersøgelse af, om der er styr på løn og skatteforhold i danske topklubber. Det tager vi til efterretning, og vi tager gerne en drøftelse med Skat, hvis der – mod forventning – viser sig at være et generelt problem på et område, som eksempelvis kræver en øget informationsindsats. Den vil vi i givet fald bidrage til. Fra DIF’s side vil vi imidlertid gerne opfordre til, at sigtekornet indstilles rigtigt, så det netop bliver de store professionelle klubber og ikke de små frivillige foreninger, Skat stiller skarpt på.
Debatindlægget har været bragt i Politiken