Kronik: Vi står sammen om frivilligheden

Karl Chr. Koch er direktør i DIF, Anders Ladekarl er generalsekretær i Dansk Røde Kors, Bjarne Hastrup er direktør i ÆldreSagen, Leif Vestergård Pedersen er direktør i Kræftens Bekæmpelse, Kåre Månsson er genralsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, og Søren Brixen er direktør i DGI.

GAD VIDE, hvor mange danskere der er klar over, at der i 2000 blev lavet et såkaldt frivilligcharter, som skulle styrke det frivillige foreningsarbejde i Danmark? Næppe mange. Hvorfor? Fordi det aldrig blev forankret i det rigtige foreningsliv, men forblev et politisk papir - en festtale.
Regeringen går nu i gang med at udvikle et nyt frivilligcharter, og risikoen er selvfølgelig, at historien gentager sig.

Der er brug for en reel forankring i det frivillige og politiske liv, og for at chartret afspejler de udfordringer, som frivilligheden står over for lige nu.
Vi seks organisationer repræsenterer stort set alle hjørner og kroge af frivilligheden, og når vi på denne måde - og helt historisk - går sammen om at give vores bud på et fremtidigt frivilligcharter, så er det, fordi der er nogle udfordringer for frivillighed i Danmark, som bør adresseres.
Vi vil sammen gerne påvirke de rammer, frivilligheden skal fungere under.
Det er vigtigt for os at undgå, at det nye charter ender der, hvor det gamle stadig ligger.
De fleste danskere har lyst til at være frivillige og gøre noget for andre uden at skulle have penge for det. 43 procent af befolkningen yder en frivillig indsats.
Og de fleste af dem, der ikke er frivillige i dag, ville blive det, hvis de blev spurgt.
Alle vores organisationer oplever en stor tilstrømning af frivillige. Så i dag er mere end en halv million danskere frivillige blandt andet hos os. Frivilligheden er i vækst i Danmark. Det er fantastisk, og den vækst skal understøttes af et nyt charter.

Flere undersøgelser viser, at den frivillige indsats har en økonomisk betydning i milliardklassen for det danske samfund. Men frivilligheden har en endnu større betydning, der ikke kan gøres op i penge. Frivillige yder uvurderlige bidrag som aktive i deres lokalsamfund til at skabe sammenhængskraft og fællesskaber - i idrætsforeninger, boligområder, sociale aktiviteter, spejdergrupper, klubber og meget mere - og den frivillige indsats har en særlig værdi, der dårligt kan gøres op i penge.

VORES SAMFUND ville ikke være det samme, hvis der ikke var en frivillig til at organisere den ugentlige fodboldtræning, frivillige hjælpere til et udsat barn, en handicappet, en ældre, der har det svært med it, en kræftsyg, der har brug for støtte, eller en ensomt døende, der har brug for en hånd i den sidste tid.
Den frivillighed vil vi ikke kunne undvære. Og den fortjener de bedste vilkår. Det udfordrer vi regeringen til at sikre.

Det gamle frivilligcharter fra 2001 skulle styrke det frivillige arbejde ved at fastlægge nogle grundlæggende værdier og rammer for samspillet mellem frivillige og det offentlige. Charteret fik ingen større effekt.
Det vil vi gerne tage medansvar for ikke sker igen. Vi vil gerne sammen tage ansvar for, at der bliver fulgt op, når charteret ligger færdigt. Men det kræver, at vi får charteret formuleret, så frivillige på alle områder kan se sig selv i det. Og at de frivillige bliver respekteret i deres egen ret og ikke som ulønnede " medarbejdere" i offentlig service. Det kræver, at regeringen og de ansvarlige ministre engagerer sig direkte i dialogen med organisationerne om indhold og samarbejdsformer.
Vi repræsenterer den organiserede frivillighed i Danmark - det såkaldte Foreningsdanmark. Den organiserede frivillighed giver efter vores opfattelse en ekstra værdi til frivilligheden. Blandt andet demokratisk medleven og dannelse.

Historisk set har foreningslivet spillet en kæmpe rolle i udviklingen af demokrati, aktivt medborgerskab og medmenneskelighed i Danmark. Den rolle skal vi værne om. I en forening lærer danskere demokratiets grundprincipper.
I en forening bliver du en del af et fællesskab. Og det fællesskab er lokalt forankret i alle vores lokalafdelinger og lokale foreninger.
Foreningslivet uddanner os socialt, så vi får kompetencer, der skaber social trivsel og øget livskvalitet. Det giver blandt andet større tillid til andre mennesker.
Og måske er det en af de faktorer, der gør, at Danmark igen og igen kåres som det land, hvor vi har størst tillid til hinanden.
I tillæg til demokratiuddannelse og socialisering giver foreningsorganiseringen den frivillige mulighed for at søge indflydelse og påvirke samfundet. Den organiserede frivillighed kan være fortalere for frivillige og frivilligheden på en måde, som den enkelte frivillige ikke selv kan i samspillet med eksempelvis en kommune eller et plejehjem.
For det er netop en af fordelene ved, at vi samles i en forening. Vi yder både en frivillig indsats og er samtidig fortalere for eksempelvis ældre og udsatte børn.
Og vi kan stå imod, hvis en kommune på grund af vores kritik siger, at de ikke længere vil samarbejde med os. I den situation kan vi stadig hjælpe den sårbare eller lære drengen at spille fodbold.

Et kommende frivilligcharter skal værne om den uafhængigt organiserede frivillighed.
Der er forskel på frivillighed og på, om du er en del af en forening og det fællesskab, det giver, eller du er en kommunal ulønnet arbejdskraft. Frivillige skal ikke instrumentaliseres i en kommunes opgaveportefølje.

Verden har flyttet sig siden 2001, og det frivillige landskab, udfordringerne og mulighederne er væsensforskellige fra de udfordringer, vi stod med for 13 år siden. Antallet af frivillige er voksende, og potentialet for flere er stort.

Ønskerne om at " instrumentalisere" frivilligheden er et konstant pres, og brugen af frivillige på andet end egne præmisser er en stigende udfordring. Vi skal i et nyt charter forholde os til nutidens udfordringer og muligheder, hvor verden står i dag. Ikke for at bevare status quo, men for at finde veje til at bevare den innovative kraft, der ligger i frivilligheden og den værdi, den lokale forankring giver. Vi skal finde samarbejdsmåder, der sikrer, at det er de frivillige, der har serveretten. Gør vi det rigtigt, kan yderlig frivillighed blive en styrkelse af både sammenhængskraft og velfærd i Danmark.
Respekten for den frivillige er helt afgørende for os. En frivillighed er netop frivillig, og den frivillige indsats skal tage udgangspunkt i frivilliges lyst, evner og behov. Som frivillig melder du dig jo til at være lektiehjælper, spejderleder eller svømmetræner, fordi du har lyst til at løfte den opgave.

BETYDER DET, at vi fralægger os et ansvar for at være med til at løse det danske samfunds udfordringer, når vi siger, at udgangspunktet skal tages hos den frivillige? På ingen måde. Vi vil gerne som organisationer, båret af frivillige, tage et samfundsmæssigt ansvar og bidrage til at løfte fremtidens udfordringer.
Men det skal være på de frivilliges præmisser. Respekten for det er afgørende i et nyt frivilligcharter.
I samarbejdet med det offentlige om frivillighed har der været en tendens til at skulle dokumentere den samfundsmæssige effekt af støtten til frivillighed.

New public management er på mange måder gift for frivilligt arbejde. Som frivillig går du ind i arbejdet for at gøre en forskel for de mennesker, du engagerer dig i. Det må vi ikke ødelægge ved at pålægge den enkelte frivillige et omfattende administrativt bøvl - så risikerer vi at dræbe lysten til frivillighed. Det ser vi også gerne adresseret i et nyt frivilligcharter.

Vi seks organisationer er vokset ud af frivilliges ønske om at være en del af og gøre noget sammen i et fællesskab. Og trods vores forskelligheder, står vi sammen på tværs af områder for at skabe gode betingelser for alle frivillige i Danmark.

Vi anerkender, at frivilligheden har mange andre ansigter, og vi har også stor respekt for den frivillige indsats, der foregår uden for vores organisationer.
I samarbejde med de mange, der er engageret i frivillige indsatser, er vi klar til at udvikle frivillighed i Danmark, så de tusinder, der i dag ikke er frivillige, får mulighed for at engagere sig. Til gavn for sammenhængskraften og vores fælles velfærd. Vi glæder os over, at regeringen og forhåbentlig et samlet Folketing har samme ønske. Lad os komme i gang.