Nyt hæfte skal hjælpe ungdomstrænere

Hæftet ”Bliv klogere på de unge – og bliv en endnu bedre træner” er nu lagt ud på DIF’s hjemmeside til gratis download. Hæftet sætter fokus på en række temaer, som det er vigtigt for ungdomstræneren at forholde sig til.
28. feb 2013
Hæftet ”Bliv klogere på de unge – og bliv en endnu bedre træner” er nu lagt ud på DIF’s hjemmeside til gratis download. Hæftet sætter fokus på en række temaer, som det er vigtigt for ungdomstræneren at forholde sig til.

Lektier, fester, arbejde og venner. Dagens unge har mange bolde i luften, og det giver idrætsforeningerne en række udfordringer med at fastholde de 13-18-årige inden for sportens verden.

Hæftet ”Bliv klogere på de unge – og bliv en endnu bedre træner”, der er skrevet af ungeforsker Søren Østergaard og udgivet af DIF, kigger på de udfordringer, du som ungdomstræner står overfor med denne aldersgruppe, og hvordan du kan tilpasse træningen herefter.

Det sker blandt andet med en række forslag og modeller til, hvordan du som ungdomstræner skaber et godt og udviklende idrætsmiljø, hvor de unge gerne vil komme.

Foreløbigt er der arrangeret møder i samarbejde med Slagelse Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Viborg Kommune, hvor forfatteren bag hæftet, Søren Østergaard, vil fortælle om ungdomslivet set ud fra et trænerperspektiv. Datoerne for de tre møder er endnu ikke fastlagt, men disse vil blive offentliggjort her på hjemmesiden, så snart de bliver annonceret.