Møde for e-sport, skatere og andre interesserede

DIF inviterer til møde 18. marts for organisationer, der har aktiviteter uden for DIF-idrætten, og som gerne vil høre mere om mulighederne for samarbejde eller reglerne for medlemskab.
15. feb 2013
DIF inviterer til møde 18. marts for organisationer, der har aktiviteter uden for DIF-idrætten, og som gerne vil høre mere om mulighederne for samarbejde eller reglerne for medlemskab.

DIF har pr. 1. januar 2013 lempet på sine regler for medlemsoptagelse. DIF er stadig en paraplyorganisation for landsdækkende idrætsforbund, men der findes nu andre muligheder for at opnå medlemskab eller tilknytning til DIF.

På mødet vil DIF bl.a. fortælle om DIF’s politiske program og de nye optagelses- og samarbejdsmuligheder. Danmarks Rulleskøjte Union, som har været medlem af DIF siden 1. januar 2004, holder også et indlæg under overskriften ’Et ungt specialforbund i vækst’.

Mødet er mandag den 18. marts kl. 18.00-20.00. Der skal udfyldes et lille spørgeskema senest 4. marts forud for deltagelsen.

De direkte inviterede er paintball, sportstacking, bordfodbold, wushu, kontakt karate, parakart, bridge, e-sport, racketlon, parkour, skak, frisbee, adventure race, australsk fodbold, modelsport, krolf, skatere og padel.

Andre interesserede er også velkomne – kontakt Jan Larsen, juridisk konsulent i DIF, på jnr@dif.dk eller 43 26 20 07. Senest 4. marts 2013.